Så er der igen gang i den Unge Werthers lidelser, jagten på poesiens blå blomst og det store valg: Kan og vil man ofre alt for kunsten og for lidenskaben?
Hovedpersonen er netop begyndt på studiet, og den står på Kurt Vonnegut og Paul Auster. Han er også ung og modtagelig for Lotte, der ligeledes går på universitetet, og hendes initiativer om natten trækker afsløringen af dagens kedsommelighed i langdrag. Desværre er hendes ambitionsniveau middelmådigt, hun dropper ud af universitetet og erklærer sig for almindelig, og hvad der er værre: Hun kalder også fortælleren for almindelig, og så kommer det første oprør, der ender med bank og tømmermænd.
Dernæst tager Johanne fat i ham. Hun har skrevet sin første bog, og hun vil noget med studiet. De unge elskende lever intenst, og vores hovedperson finder, at det ypperste er nået, da Johanne bliver gravid. Men Johanne er ambitiøs, et barn er ikke en del af projektet, så hun vælger kunsten.
Og fortælleren fravælges til almindelighed. Han finder sammen med Lotte efter bank og tømmermænd. Stopper med studiet og undlader at åbne bøgerne. Er det slutningen?
Indfølende og overbevisende portræt af såvel forelskelsen, den pubertære og arrogante foragt for almindeligheden, de gennemførte branderter og det selvdestruktive trip, der er lige ved at koste ham livet. Kort sagt portræt af en følsom ung mand. Det ligner en selvbiografi, men er det ikke ifølge forfatteren, der har brugt selvbiografi-manøvren til at gøre romanen levende. Det er lykkedes, han skal nok blive hængende i bevidstheden længe efter, at man har lagt bogen fra sig.
Jeppe Krogsgaard Christensen
144 sider
Byens Forlag
28.02.2011
Birte Strandby
