Et interessant kig på forfatteren og journalistens værksted udgivet i forbindelse med at Peter Øvig på grund af trusler har måttet opgive at skrive en bog om Pusher Street. Denne direkte efterfølger til Hippie ville give en mulighed for at illustrere krydspunktet mellem idealisme, frihedskamp, vold og kriminalitet i tråd med de tidligere udgivelser om Blekingegadebanden og om modstandsbevægelsens likvideringer af stikkere og nazi-sympatisører under 2. verdenskrig.

Gennem hele Nakkeskuddet løber diskussionen om etik, som den må gøre, når man i sin sandhedssøgen skubber til de fortællinger, mennesker opretholder – måske opdigter – om sig selv og familien. Et godt eksempel blandt flere er kvinden, der henvender sig til forfatteren for at blive renset for en uretfærdig dom, mens hun i virkeligheden har arbejdet for en torturbøddel. Og hvordan er det for frihedskæmpere og deres efterkommere at blive konfronteret med, at en tilsyneladende stikkerlikvidering ramte en uskyldig og dennes syvårige søn? Og at rapporten om likvideringen blev redigeret for at dække over løgnen.

Spørgsmålet er, om målet helliger midlet. Er der carte blanche, hvis slutresultatet gavner samfundet, eller skal enhver handling, man foretager sig, kunne forsvares?

Peter Øvig er ikke selv i tvivl om sandhedens ret frem for hensynet, selvom det er bekymrende, at argumentationen er den samme for den seriøse, dybdeborende dokumentarist og for sensationsjournalisten.

Samtidigt er forfatteren bevidst om, at genfortællingen aldrig bliver identisk med fortiden. Der er desuden tale om et sandhedshierarki: skriftlige kilder nedskrevet umiddelbart efter har størst sandhedsværdi, skriftlige senere kilder har en vis værdi, mundtlige, nutidige beretninger er lavere i hierarkiet, og det gør arbejdet med Hippie til en anderledes proces, fordi alle kilder er nulevende og mundtlige.

Nakkeskuddet rummer også interessante afsløringer om DRs interviewserie Marathon – og om Øvigs tidlige inspiration: Jan-bøgerne, Watergate, og den senere: le Carrés romaner og ForsythsSjakalen.

Øvig gennemgår arbejdet med Birkedal, Efter drabet, Blekingegadebanden og Hippie, og det er i alle tilfælde dybt fængende læsning om såvel fremgangsmåde og dilemmaer som samtaler med vidner. Mange kilder er nævnt med navn, og en enkelt har været nødt til at forlade sin hjemby efter publicering af Blekingegadebanden. Er det ok?

Peter Øvig Knudsen

224 sider

Gyldendal

Udgivet: 08.05.2014