Samlingens titel giver associationer tilbage til en musikalsk landeplage, sunget af Otto Brandenburg: Når lygterne tændes. Egentlig er det jo det samme: noget tændes, og det bliver lyst. Det er nok ikke helt tilfældigt, for som vi siden skal se, spiller andet ind: religion og de eksakte videnskaber, som så blot efter digterens mening skal nyspejles.
Titeldigtet er placeret bagest i samlingen. Her præsenteres læseren for syv dage med hver sin farve. Det er biblens indledning placeret til sidst og tilsat en ny mening. Som i andre af digtene arbejder digteren bevidst med de fire elementer: luft, ild, jord og vand. I et andet digt tager hun stærkt afstand fra deres fysiske og kemiske betydning. Det der er vigtigt er bevægelsen og lyset.
Det der hyldes er kvinden, lyset og dagen sat op som modsætning til manden, mørket og natten.
Digtet Magi i natten kan næsten ses som en slags heksedans, hvor kvinder mødes og danser sig gennem natten til ære for Gaia, jordens gudinde.
Digteren anvender meget gentagelser plus omkvæd, hvilket er medvirkende til at give digtene en vis rytmik og sammenhæng, ligesom hun bruger andre lyriske finesser f.eks. alliterationer: Bløde bøgeblade blander, men hvad er det hun vil fortælle os – læseren?
Et forsøg på en forklaring: vi skal dvæle i naturen, fraskrive os oplysningens kendsgerninger og lade os inspirere af lyset. Jeg mangler skønheden, som de gæve gutter og piger i romantikken var meget opmærksomme på.
Der er nyromantik + mindelser om 70ernes kvindeoprør i digtene Absolut interessant, men med sin ensidige hyldest til kvindernes liv et noget begrænset syn på den virkelige verden. For sådan ser vi kvinder jo ikke på livet, men det er bestemt et pænt input.
Jørgensen, Lislotte
Digtsamling
mellemgaard, 2012
63 sider
Hella Sylvest
