Hvor Sansebørn og Sansetrolde indledes med et afsnit til forældre om sanseudvikling og dårlig motorik, så går Mugge og Sansetroldene lige på med Mugges dårlige oplevelse i fodbold i skolen, og derefter kommer der sanselege og lege der sætter gang i den motoriske udvikling. Denne bog slutter med Mugges syvårs fødselsdag, der bliver en lang legedag med de andre børn fra klassen. Bogen slutter med, at Mugge kommer med på fodboldholdet.
Med sig har Mugge ikke mindre end fire voksne der alle gør en indsats for at Mugge kan lege og udvikle sig, og Mugge er i det hele taget en heldig dreng, og man kan kun undre sig over, at han ikke langt tidligere har udviklet sig med alle de iderige og omsorgsfulde voksne. Generelt er Mugges historie meget idyllisk, og måske er den lidt for lykkelig for nogle smagsløg. Til gengæld er legene gode, og vil sikkert kunne igangsættes med en vis succes i den unge aldersgruppe.
Til forældre og andre voksne er der mange gode ideer, og med bøgerne følger også et spil, der både kan sæt gang i sanserne og sandsynligvis blive ret underholdende.
Sansetroldene dækker med de mange legeforslag et behov hos børn og voksne der gerne vil lege og udvikle sanser og motorik.
Kirsten Teichtert
Et eventyr fyldt med sjove sanselege
56 sider
Forlaget Hedeskov
Udgivet 2011