Børnegysets mester R. L. Stine har skrevet nok en gyserroman, og den 26. november er der premiere på hans filmgys med Jack Black i hovedrollen som Stine selv. Det kan blive uhyggeligt nok, selvom det kræver, at man skal finde sig til rette med fantasy gys, hvor truslen ikke noget menneskeligt men måske nok menneskeskabt.
Evans forældre afleverer ham hos farens gamle tante. Det er Evan bestemt ikke tilfreds med. Tanten er gammel og sur, hun taler men kan ikke høre, og hendes kat er ondskabsfuld. Desuden befinder sig i nabolaget to grove knægte, der gør deres yderste for at mobbe Evan, når de ikke lige plager dyr.
Heldigvis møder Evan Andy der er en pige. Sammen går de to børn ud for at finde en gave i den lokale legetøjsforretning, og Evan køber en dåse Monsterblod. Det viser sig at være en besynderlig substans. Først kan det hoppe som en bold, og efterfølgende bliver det ædt af Evans hund. Evans hund vokser sig stor og truende, men hvad der er mere truende er at også selve monsterblodet begynder at vokse. Først vokser det ud ad dåsen, dernæst fylder det hele huset og indfanger de to mobbere. Det får også skræmt tanten og afsløret en besynderlig hemmelighed.
Stine har en fin fortælleteknik, der langsomt lader gyset vokse frem, indtil man befinder sig i en fuldstændig absurd situation. Bortset fra den langsomt voksende trussel er der ikke meget forbindelse til klassiske gys, og der er heller ikke det helt store skræmmepotentiale.
R.L. Stine
Oversat af Henrik Andersen
135 sider
Gåsehud-serien
Gyldendal
Udgivet: 13.10.2015