Lise Andersen har figureret på den danske lyrikscene siden sin debut tilbage i 1991. I januar i år udkom hendes seneste skud på stammen. Mod Nord er Andersens 6. digtsamling, og er en række digte om alt fra rejser til såvel det kolde Nord, som det eksotiske Mellemøsten, men også om ”hverdagens liv med dets skiftende lys og stemning” som forlaget skriver. Det er måske et lige lovligt bredt fokus for en digtsamling på 120 sider, kunne man fristes til at sige, og det er det desværre nok også.
De godt 100 digte, der i ny og næ står side om side med hvad der ligner private fotografier af forskellige blomster og potteplaner, stikker i mange forskellige retninger. Der synes at være en overvægt af små portrætter af naturen, og de er for så vidt fine nok, men de vil ikke så voldsomt meget, og de forskellige naturmetaforsikker virker søgte og til tider fjollede. Som på side 12 i digtet ”Sort is”, hvor det hedder: ”torden/ det er isbjerge/ der kælver// tågen ruller/ ind/ tæt/ som et/ rullegardin”. Eller igen på s. 33 i digtet ”Efter Sct. Hans”, der handler om det udbrændte bål og et du og et jeg (fint udgangspunkt), men hvor denne strofe indgår: ”multebærrene/ har runde, røde/ knopper/ som en ung piges/ faste/ bryster”. Sammenstillingen af multebærenes runde knopper og de unge faste pige bryster virker malplaceret og en smule bizar.
De mange digte er præget af en redundans og en langsommelighed, som måske skal afspejle livet i de små bygder og landsbysamfund i norden. Men fordi der synes at være en generel mangel på sammenhæng og retning, er det svært at fornemme om det er et bevidst fortælleteknisk greb, eller om det bare er en ren tilfældighed. Det forbliver privat på en måde – hvilket de private fotos desværre kun bidrager til. Det er således svært at føle sig revet med eller inddraget som læser.
Mod nord
Lise Andersen
Digtsamling
120 sider
Forlaget Ravnerock
Udgivet: januar 2017
Maria Bøhnke
