De kan også pakke deres drømme ned og vende om. Hun kan ikke finde ro, for vende hjem til hvad? Forargelse, udstødelse, evig gæld.

Gracious og hendes datter, Faith, flygter fra Nigeria. Nigeria er er ikke fremstillet som et godt sted for mennesker: Hvorfor smider folk ikke deres affald i vandpytterne, så ville der ikke hele tiden være to ting, man skulle træde udenom?’

Alligevel har Gracious og Faith ingen planer om at forlade landet. Det er her, de bor. Men Gracious’ familie ser anderledes på det, og hendes far mener, at Gracious og Faiths flugt til Det forjættede Land, England skal redde hele familien, skaffe hans kone den medicin, hun behøver. Han er ikke så kritisk med, hvad Gracious skal leve af, blot familien får hjælp. Derfor tager de afsted. Faren har sørget for rejsen, betalt flere menneskesmuglere undervejs for pladser i lastbiler, guide over grænser og slutteligt også pladser i en gummibåd, der kommer så tæt på Grækenland, at Gracious og Faith kan svømme ind til det modtagecenter der ligger der.

Rejsen er en udfordring, og det kan ikke undre, at de fleste flygtninge er unge mænd. Det kræver en god fysik at nå frem, og det kræver en god psyke og en del håb ikke at lægge sig til at dø i de forskellige flygtningelejre. Alt kan man miste på rejsen, og nogen vil foreslå, at man sælger en nyre.

Afrikanske flygtninge er alle slags, og de mennesker der modtager og sender videre er lige så forskellige. Nogle er racister, nogle er medmenneskelige. Menneskesmuglere vil gerne tjene penge, og nogle er ligeglade med hvordan.

Vi følger på skift Gracious og Faith. Gracious er bundet af ansvaret for datteren og hensynet til familien – der i øvrigt er vrede over, at de først lander i Grækenland og ikke Italien som aftalt. Faith er 12 år ved rejsens begyndelse, og ingen 12-årig burde opleve det, hun oplever.

Mod havet mod himlen er fængslende, tragisk og minder os om, hvorfor både flugt og flygtningelejre er en skamplet på verdenssamfundet, noget der må ændres. Af de mange flygtninge der findes i romanen er der næppe en, man kan benævne ‘bekvemmelighedsflygtning’.

Mod havet mod himlen

Kåre Bluitgen

559 sider

Forlaget Tørk

Udgivet: 01.02.2024

Birte Strandby