Serien Lakes skinnende laksegl ligner en genoplivning af begrebet ‘drengebog’ som den så ud for 50-60 år siden med bøgerne om Jan, Bo, den lidt yngre Kim og heller ikke uden lighed med de engelske De Fem-bøger og Alfred Hitchcocks De tre Detektiver.
Ingeman, Peter – der efter en åbenbaring skifter navn til Magus – og Jesper inviteres til England for at hjælpe en ældre dame med at finde en skat. Damen bor på tæt på en mystisk mine sammen med sin gartner og sin stue- og kokkepige. Der sker mærkelige ting på ejendommen – et springvand springer med blod, hvis man påkalder sig åndernes vrede, og der kommer mærkelige lyde fra minen med dens labyrintiske stisystemer.. De tre finder ved fælles anstrengelser og efter en del mere eller mindre livstruende vanskeligheder gådens løsning, selvom det ikke var den, de regnede med.
Sproget er mildest talt ikke noget særligt. Teksten er pletvis overforklarende, og gamle ideer som for eksempel Ariadnes tråd, der skal sikre, at hovedpersonerne kan finde tilbage gennem minegangene, præsenteres som enestående nytænkning. Desuden kunne man få den idé, at forfatteren selv forsøger at slippe hurtigt over de tekststykker, der skal binde de spændende begivenheder sammen.
Alligevel er der handling og fart nok til at drive læseren gennem bogen og en ualmindeligt overraskende afslutning.
Som voksen kan det være vanskeligt at nyde de Jan-bøger, man læste med stor begejstring som yngre, og på samme måde gælder det, at Lakes skinnende laksegl ikke er nogen stor litterær nydelse, men derfor er det stadigt en spændende roman i lighed med de ovennævnte serier.
Minens dronning
– Lakes skinnende laksegl 5
Forfattere: Andreas og Birger Møller
204 sider
Forlag: Abeland
Birte Strandby