Min ven Stieg Larsson

Den kurdiske journalist og redaktør af det antiracistiske tidsskrift Svartvitt, Kurdo Baksi, var ven med Stieg Larsson i tolv år. Baksi er en meget aktiv deltager i den svenske debat om integration og fremmedhad og har været helt fremme i skoene i de antiracistiske initiativer i Sverige.

I ‘Min ven Stieg Larsson’ beskriver Baksi indgående Stieg Larssons rolle som antiracist, forkæmper for ligestilling og kvinderettigheder og hans kamp mod højreekstremisme, fascisme og nynazister i Sverige, men han skriver selvfølgelig også om Larssons verdensomspændende supersucces Milenniumtrilogien.

Vi får et billede af en utrættelig forkæmper for lighed og retfærdighed, en mand der brændte for sit engagement mod alle former for undertrykkelse og uretfærdighed og arbejdede utrættelig for sin sag.

Stieg Larsson var som en konstant arbejdende naturkraft der var på 20 timer i døgnet. Han arbejdede på Tidningarnes Telegrambyrå (TT), desuden var han en af initiativtagerne til og drivkraften bag magasinet Expo der kortlagde og afslørede fascistiske og racistiske bevægelser både i Sverige og udenlands, samtidig med at han var en engageret foredragsholder og bogredaktør og fødselshjælper for rigtig mange udgivelser om sine hjertesager. Oven i alle disse tidsrøvende aktiviteter fik han med sin afsindige arbejdskapacitet også tid til at skrive sine murstenskrimier tid til at skrive sine murstensromaner i de timer, hvor normale mennesker lå i deres sødeste søvn. Det er ikke noget at sige til, at hans skinnende lys allerede brændte ud, da Larsson var 50 år.

For Larsson var svensk kvindemishandling, kurdiske æresdrab, iransk stening og indisk afbrænding af kvinder ikke kulturantropologiske fænomener, men en følge af det patriarkalske verdenssamfunds generelle kvindeundertrykkelse – en følge af mange mænds angst for og had til kvinder.

‘Min ven Stieg Larsson’ er et yderst interessant dokument om en mand med et brændende engagement. En mand der levede med en kontant og konstant trussel mod sit liv og helbred fra nynazistiske psykopater og hjernedøde racister – hæmningsløse tumper der de sidste 20 år har mange mord og utallige lemlæstelser af modstandere i både Danmark og Sverige på samvittigheden.

Stieg Larsson var en mand der arbejdede sig til døde for de mærkesager, han troede på og desværre ikke nåede at opleve sine største succeser. Jeg kan godt forstå at Kurdo Baksi savner sin ven.