Skuespiller Søren Spanning døde den 12. februar 2020 efter en blodprop i hjernen og et længere sygdomsforløb. I biografien ”Min fars stemme” sætter datteren Rosalinde Mynster ord på forholdet til sin far og hvordan, hun oplevede farens langvarige sygdomsforløb og død. Det var en tid, hvor deres roller blev byttet om.
Rosalinde Mynster er datter af skuespillerparret Karen-Lise Mynster og Søren Spanning. Parret fik to børn: Rosalinde og hendes bror, filmfotografen Jasper Spanning.
I ”Min fars stemme” skildrer Rosalinde Mynster sine oplevelser som pårørende til en syg forælder. Hun fortæller om, hvordan det er i en ung alder at skulle forholde sig til alvorlig sygdom, handicap og døden. På fineste vis beretter Rosalinde Mynster om al den alvor, forskrækkelse, rædsel og angst, der bliver allestedsnærværende, når sygdom bliver en del af hverdagen. Familien rykker sammen om faren, Søren Spanning. Samtidig er han også så krævende i sine nye behov, at det indimellem kalder på afstand og pauser. Unge Rosalinde mærker en rodløshed og frustration samtidig med, at hun higer efter at holde sammen på noget, der ligner familieliv.
Bogen er både et portræt af Søren Spanning og det fine far-datter-forhold, men det er også et møde med en sårbar ung kvinde, der tidligt møder sygdom og død. I periferien får læseren indblik i skuespillermiljøet og det frie liv, som Søren Spanning og Karen-Lise Mynster var en del af, og derfor lod deres børn præge af. Det er et venstreorienteret miljø, hvor faren benævnes ”Søren”, og hvor man fx har det afslappet med hash.
Set udefra virker biografen som en terapeutisk bearbejdelse af de tunge år, forfatteren har gennemgået. Læseren får del i hendes refleksioner og minder. Det er både rørende, varmt, ærligt og smukt. Rosalinde Mynster er ikke bange for at give af sig selv eller blotte, hvordan hun oplevede smerten og sorgen. Hun skriver med en alvorsfuld tone om at berede sig på døden og forlige sig med den. ”At sørge, at huske, men jeg husker ikke så godt”, skriver Rosalinde Mynster, mens hun ser tilbage, og genkalder sig minder fra barndommen og de sidste år i skyggen af sygdom og svækkelse.
Søren Spanning bliver ramt af leukæmi 2002, men kom over det – to gange – takket være hjælp fra en stamcelledonor. I 2014 bliver han ramt af en hjerneblødning. Han ender i koma og er lammet i den ene side af kroppen, da han endelig vågner igen. Efterfølgende kommer Søren Spanning til at sidde i kørestol og flytter i egen lejlighed. Frem til hans bortgang i 2020 følger læseren med i forløbet, hvor Søren Spanning skiftevis får det bedre, for så at blive dårlig igen. Det skildrer Rosalinde Mynster mere eller mindre kronologisk. Bogen slutter der, hvor familien tager afsked med Søren Spanning.
Mange pårørende til langvarigt sygdomsramte, vil givetvis kunne nikke genkendende til forfatterens åbenhjertige og kærlige skildring. Rosalinde Mynster beretter om at zappe rundt mellem jobs, skiftende kærester og den sygdomsramte fars liv, hvor hun så hjertens gerne vil være nærværende, varm og venlig. Indimellem lykkes det, men andre gange magter hun dårlig rollen som god støtte til den syge.
Årene som pårørende i et limboland skildres med stor autenticitet og ærlighed. Det er slidsomt, hårdt og brutalt at være syg. Men at være en ung pårørende er forbundet med en hel enorm smerte og sorg. Rosalinde Mynster bliver gang på gang ringet op og bedt komme til hospitalet straks. Hun må sågar flyve hjem fra USA akut. Omgivelserne møder hende til dels med stigmatisering og usikkerhed. Svækkelse og død er tabuiseret på sin egen ensomme måde.
Rosalindes Mynsters virke som skuespiller og opvæksten som skuespillerbarn gør, at hun har et stort litterært kendskab, og dermed også en uhyre veludviklet sproglig evne. ”Min fars stemme” er skrevet i sin helt egen tone, der flot istemmer det funderende og reflekterende. Rosalinde Mynster er nænsom og nøgtern i sit sproglige udtryk. Det er en fornøjelse at opleve, hvordan sproglig tone og indhold går hånd i hånd.
At læse ”Min fars stemme” er et smukt og generøst møde med en kunstnerisk familie i deres allersværeste år. Det er fremfor alt en åbenhjertig beretning om en ung kvinde, der kæmper med at finde sit ståsted, skabe en karriere og et liv, alt imens hun må berede sig på at skulle miste sin elskede far. Portrætteringen af mødet med døden er genkendeligt og relaterbart for læseren. Andre læsere vil finde interesse i at kigge indenfor hos en kunstnerfamilie. Uanset hvad, venter der en fin, hjertevarm og hudløs portrætfortælling.
Min fars stemme
Forfatter: Rosalinde Mynster
Forlag: Gyldendal
312 sider. Indbundet
Udgivelsesdato: Den 12. 5. 2022
Anmelder: Nønne Lønne Votborg
Anmeldelse i Kulturkupeen.dk: https://www.kulturkupeen.dk/min-fars-stemme-et-faderportraet-af-rosalinde-mynster/