I Yemen er det at være kvinde som at være en sten i skoen…

Citat der sammenfatter en stor del af oplevelsen af forfatterens rejse i Yemen. For en ting er at følge i de berømte danskeres fodspor og opleve de steder, de oplevede. En anden ting er at gøre rejsen som kvinde i et land, hvor kvinder egentligt bare bør blive hjemme og passe børnene – eller som en ung lægestuderende, Hamid, siger:

Engang troede man heller ikke, at kvinder kunne køre bil. Men det kan de da?

Det første Nina Rasmussen er nødt til at anskaffe på sin rejse er en balto – en overfrakke, der skjuler alle former. Ubekvem i 35 graders varme men nødvendig, hvis man ikke vil påkalde sig alt for megen opmærksomhed.

Men bortset fra et forældet kønsrollemønster er det en rejse i særklasse. Der er ganske vist lopper i sengetøjet, men de flytter ikke med, og der er stadigt ruiner efter de bygninger Carsten Niebuhr havde besøgt. Forfatterens rejsemåde med bus og bag på motorcykel – til stor overraskelse for yemenitterne – bringer hende i kontakt med mange mennesker, blandt andet bor hun hos lokale i Mokka og deltager i et bryllup i Saana – et traditionelt muslimsk bryllup, hvor mænd og børn fester i gaderne og kvinderne indenfor. Hun møder mange tiggere og stor fattigdom men også stor venlighed hos det evigt khat-tyggende folkefærd.

Oplevelser og risici ligner rejseberetningen Direktøs skrevet af forfatterens datter(bogvægten.dk 2009). Der er fine farvebilleder og den personlige, åbne fortællestemme giver en god oplevelse, selv om læseren ikke nødvendigvis præsenteres for banebrydende nyt.

Forfatter: Nina Rasmussen

254 sider

Rosinante

Udgivet: 15.04.2010