‘Vi kan diskutere … filosofi, religion …, men det er idiotisk ligegyldigt, hvis vi samtidigt har fjernet og ødelagt vores livsgrundlag’
Miljøbevægelsens rødder begynder stilfærdigt med fortællingen om NOAHs tilblivelse og de første aktioner, såsom affaldsindsamling på de sjællandske kyster i 1969. NOAH stiller også undervisningsmateriale til rådighed og har i årenes løb udgivet en del bøger. Der er en diskussion af, hvorfor bioenergi og CCS ikke er de lykkelige løsninger som de udgiver sig for, og hvorfor selv Paris-aftalen hviler på et tyndbenet grundlag. Samtidigt endevendes ulighed, skyld, skam, dannelse og blyforurening, og generelt er NOAHs bog lidt af en øjenåbner.
Hvor øvrige kapitler i høj grad er en udlægning af, hvad NOAH gør og hvorfor, så er Carl Herforths kapitel Jorden er en enestående blå planet et overraskende heftigt angreb på politikere og erhvervsfolk der går efter profit uden omtanke. Det er også en erkendelse af, at NOAH måske har været naiv i sin tilgang til emnet og har overset omfang og styrke af de økonomiske kræfter:
‘Industriens form for bæredygtighed og alle de fine politiske topmøder og officielle erklæringer om klima- og naturbeskyttelse er i det store hele tom luft.‘
Der gøres op med hykleriet i forbindelse med aflad for eksempelvis flyvning og de forskellige – angiveligt grønne – mærkningsordninger der tillader fortsat overforbrug nu med certificering.
Når man står udefra og kigger på sit samfund, kan man godt se, at NOAH har ret. Selvfølgelig har de det. Men hvorfor kender vi så ikke mere til NOAH? Man kan leve et halvt liv uden at vide, hvem NOAH er, hvis man ikke lige bor i hovedstadsområdet.
I NOAH havde man tidlige overvejelser om at gå ind i politik som et parti, men besluttede at undlade det, fordi klima- og miljøbeskyttelse burde være en mærkesag og en selvfølge for alle mennesker. Sådan er det bare ikke gået. Hvorfor ikke?
Carl Herforth beretter om en happening, hvor NOAH gav 300 gæster i H. C. Ørsted Instituttets største auditorium en tæt og skræmmende version af en forurenet verden. Døren til auditoriet blev låst, ventilatoren slukket, og lyden stod på trafikstøj, luften på motocykeludstødning, og film af kræftoperationer blev vist på væggene. En voldsom oplevelse for gæsterne. Det var i 1969! ‘Grænser for vækst’ er fra 1972, og Brundtlandrapporten er fra 1987. Man kan kun undre sig over, at klima og miljø fylder så lidt på den politiske og på den enkeltes dagsorden.
Miljøbevægelsens rødder har i øvrigt et klart og tydeligt sprog, og det er let og kontant læsning med masser af stof til eftertanke og handling.
Miljøbevægelsens rødder
Forfattere:
Rasmus Thirup Beck, Asger Hougaard, John Holten-Andersen, Mads Kjærgaard Lange, Palle Bendsen, Linne Windfeldt Valling Rasmussen, Isabella Larsson Seedorff, Izabella Naomi Pedersen, Tais Abrahamsson, Peder Agger, Jesper Brandt, Bente Hesselund Andersen, Shakti López Hössel, Henning Bo Madsen, Anna Baastrup Rønne, Sarah Strunge Albertsen, Nikolaj Kornbech, Carl Herforth, Nanna Langevad Clifforth, Jacob Sørensen, Ole Bidsted, Flemming Allermand, Jesper Toft, Werner Hedegaard, Stig Melgaard, Søren O. Petersen
264 sider
NOAHs Forlag
Udgivet: Den 9. marts 2019 – NOAHs 50 års jubilæum
Birte Strandby
