I dag flyver de flyvemaskiner ind i skyskrabere. Min tid er forbi.
Hvis det ikke lige var for prologen, kunne man tro, at man her stod overfor en roman om et ungt menneskes komplicerede forhold til en autistisk bror. Og så viser det sig at være noget helt andet: En bid af Berlins historie sidst i halvfjerdserne, en tid der stadig rummer ikke bare islæt af 2. verdenskrigs syge eksperimenter med fanger i koncentrationslejre, men rent faktisk er gennemsyret af grundlæggende holdninger og strukturer fra nazismens periode. En sær dannelsesrejse på overfladen og en grum gyser lige neden under det pæne udtryk af borgerlighed, flid og arbejdsomhed. At den pæne borgerlighed flasher en buste af Carl Schmitt bør give stof til eftertanke, men får ikke alarmerne i gang hos vores unge hovedperson, Matthias.
Det begynder med Matthias og hans forhold til broren, der efter et skub fra Matthias er faldet uheldigt og har slået hovedet. Broren har ændret karakter og har nu tydelige autistiske træk i sin væremåde. Den lille familie – faren er udvandret efter ulykken – opholder sig på Sild i 1972, broren under opsyn og omsorg, moren og Matthias som turister. Matthias er femten år gammel, og Marta der passer på broren er et par år ældre og meget smuk. Det bliver et uforglemmeligt ophold, og ikke kun fordi Marta er smuk.
Moren dør få år efter, og Matthias bliver adopteret af sin farbror, som han af flere grunde foretrækker i faderrollen fremfor sin biologiske far.
På universitetet møder han igen Marta, og forholdet udvikler sig. Det får katastrofale følger, der både udløser et mord i 1977 og giver efterdønninger ind i det nye årtusinde.
Det handler om politik og historie, og om hvordan en forelsket ung mand manipuleres til at blive et effektivt værktøj for terrorisme. For læseren består udfordringen i at gennemskue, hvor vidende Matthias er. Kan man være uskyldig i en verden af skyldige?
Romanen kan virke tung i begyndelsen, men det er ulejligheden værd at fortsætte og absorbere den gennemførte opbygning og udvikling.
Michael Wildenhain
Mens alligatoren griner
Oversat af Jacob Jonia
219 sider
Turbine
Udgivet: 08.02.2017
Birte Strandby
