Denne verden er så heldig at rumme mange fantastiske fortællere. Det kommer man uundgåeligt i tanker om, når man læser Amos Oz. I otte forfærdelige og vidunderlige noveller fortæller Oz om mennesker, det bedste og det værste i dem og deres anstrengelser for at forbedre det de nu synes skal forbedres.
Alle novellerne foregår i kibbutzen Yekhat, der bebos af ca. 300 voksne og et større antal børn. Kibbutzen ledes af fællesskabet, og mindre beslutninger er uddelegeret til komiteer. Alt er fælles i kibbutzen, arbejde, afgrøder, legetøj og holocausterstatning fra Tyskland. Børnene er også fælles og bor i børnehuset, hvor forældre kan mødes med dem hver eftermiddag.
Hver novelle handler om en eller to af sjælene i kibbutzen. Gartneren Zvi er en af dem – en arbejdsom og omhyggelig mand, når det drejer sig om blomster og havearbejde, men dybt optaget af de ulykker han hører om i radioen. Hans samtaleemne er altid tragiske ulykker ude i verden, hvorfor de fleste undgår ham, indtil der en dag er en kvinde, der ikke gør. Det bliver fatalt – mest for hende.
Elektrikeren Nahum er hovedperson i novellen Mellem venner, der præsenterer en helt anden tragedie: Nahums syttenårige datter flytter hen til læreren, der er tre gange så gammel som hende og svigter dermed familie og principper. Med enestående præcision formidler Oz Nahums store smerte i en underspillet og dybt bevægende scene.
Pludselig virkede kærlighed som endnu en af livets forhindringer. Når man står ansigt til ansigt med den, skal man dukke sig og vente, til den går over.
Værre bliver det i novellen En lille dreng, der handler om Roni. Roni er en gennemgående figur i alle novellerne, og den der laver generende vittigheder ud af grum sladder og menneskelige trin og fejltrin. Og så er Roni den mest sårbare af dem alle. Hans lille søn trives ikke i børnehuset, men Roni forstår sin søn og gør sit bedste – og han oplever, at fællesskabet ikke kan beskytte hans barn. Skulle man være i tvivl, er her et argument for, hvorfor opdragelse af de mindste aldrig bør være fællesskabets projekt men alene forældrenes.
Yoav er født i kibbutzen, og trods det store, forgyldte fællesskab der i stedet for at favne menneskene gør dem ensomme og sladrende, så er Yoav god og stræber efter det bedste i enhver situation uanset hvad det måtte koste ham selv.
Underløbende i hele novellesamlingen er diskussionen om det større fællesskab kontra familien, principper kontra hensyn, politiske -ismer kontra det frie marked. Diskussionen kommer særligt til udtryk i novellen Esperanto i samtalen mellem de to mest yderligtgående holdninger. Er mennesket grusomt, eller er det det grusomme, menneskeskabte miljø der korrumperer?
Amos Oz
Oversat af Hanne Friis
200 sider
Gyldendal
Udgivet: 12.02.2014
Birte Strandby
