Roman om småperverse, egocentrerede overforbrugere fra individualismens tidsalder, der til trods for at de nærmer sig de fyrre stadigt lider af en pubertær besættelse af sex, drugs & rock’n roll.
Synsvinklen deles ligeligt mellem Jeff, Aaron, Johnny og Johnnys kæreste Vicki, der ikke er en af vennerne, men ikke desto mindre passer fint ind i det depraverede selskab. Aaron er den der bedst personificerer arrogancen. Som han selv fortæller, så kan han sin Kierkegaard og Schopenhauer, men er bevidst om, at det drejer sig om en overflade, en skal, der skjuler en ekkoende hulhed.
Romanen handler om gensynet mellem vennerne og Aarons fyrre års fødselsdag – en kæmpefest, der skal dække over et mord planlagt gennem lang tid og brutalt udført. Ikke det første mord, for de tre venners fælles fortid rummer både vold med døden til følge og overlagt mord. Rå sex kan også bruges som afledningsmanøvre for den virkelige forbrydelse, og som en bedre Caligula eller Raskolnikov dyrker Aaron sine sær-eksistentialistiske rettigheder.
Historien kan henlede tanken på både Kubricks A Clockwork Orange, der blot har en nuance mere vold i ’drengestregerne’ og The Rope af Hitchcock, der understreger den megalomani, der får omgangen med medmennesker til at løbe af sporet. Blot savnes den begavede dialog fra The Rope.
Romanen rummer jævnt frastødende læsning, og både fest, sex og vold såvel som Vickis overdådige shoppingtur bliver udmattende og triviel i længden, guldkornene findes i karakterernes tanker, men ikke i deres dialoger. Ikke desto mindre er det en væsentlig og skræmmende gengivelse af den eksistentielle tomhed i den vestlige verdens udvikling.
Thomas Qvortrup
424 sider
Gyldendal
Udgivet: 2.11.2009
Birte Strandby