Charlotte Sielings flotte film Margrete den Første der havde premiere i midten af september 2021 tager afsæt i historien om ‘den falske Oluf’. Filmen handler om, at Margrete den Førstes søn, arvingen til Norge og Danmark, der døde i 1387, pludseligt dukker op i 1402. Det giver problemer for Margrete og for Erik af Pommern, der er Margretes søsters barnebarn og nu konge over Danmark, Norge og Sverige. Den falske Oluf ender med at blive brændt på bålet for forædderi mod tronen. Hans pludselige opdukken og det faktum, at flere norske stormænd var klar til at anerkende ham som Margretes søn falder uheldigt sammen med en krise mellem Den Tyske Orden og den nordiske union. Det beskriver filmen blændende, men vil man have flere vinkler på historien, kan man finde dem i Margrete 1. af Vivian Etting.

Her møder vi dels rygterne dels en beskrivelse af krisen, og Etting understreger, at der var flere påfaldende ting i forbindelse med Olufs død. Det varede næsten et år, før han blev begravet i Sorø Klosterkirke, og han fik ikke et egentligt gravmæle trods sin plads i kongerækken. Et af flere rygter fortalte, at Margrete havde forgivet sin søn. Men kan det være rigtigt? Kapitlet om den falske Oluf fylder kun lidt i bogen, ni sider, men virker udtømmende, og det er god læsning i forhold til filmen.

Der er mange rygter om Margrete, men hun giver først og fremmest indtryk af at have været en dygtig regent, der vidste at lande udvikler sig bedst i fredstid. Hun var også en dygtig taktiker. Det bemærker man især, da hun efter at være blevet anerkendt som ‘fuldmægtig frue og til husbond og til hele Danmarks riges formynder’ allierer sig med den svenske adel og får udmanøvreret den svenske regent, kong Albrecht. Hun undgår ikke en krig med ham, en krig som hun i øvrigt vinder. 

Bemærkelsesværdigt er det også, at Margrete bestemmer, at 1.000 lødige mark skal uddeles ‘blandt kvinder og møer … der er blevet krænkede og fornedrede i disse tre rigers krige østen for Øresund’. Det er nok så interessant, at man ved uddelingen alene har taget kvindernes ord for pålydende. Det var i 1389.

Man får respekt for Margrete 1 og for Ettings behandling af stoffet. Etting beskriver levende, hvordan verden så ud i middelalderen, hvem der var i krig, hvem der havde magten, hvem der handlede med hvem, og hvem der overfaldt handelsskibene. Tøj, kunst og skatte behandles i kapitler for sig, og billedmaterialet er udsøgt. Illustrationerne omfatter også et fotografi af det statsdokument der gør Margrete til ‘fuldmægtig frue’ og et af selve Kalmarunionen.

Kilder inddrages undervejs, både dem vi kan betragte som pålidelige og dem, som betragtes som mindre pålidelige, men benyttes fordi der ikke findes andre. Stoffet behandles virtuost, så vi får en samlet fortælling om landets historie.

Margrete 1.

En regent & hendes samtid

Vivian Etting

368 sider

Gyldendal

Udgivet: August 2021

Birte Strandby