Madklubben 2 er en sand strøm af pæne billeder. Den er optaget i Svendborg, og her er både Svendborg havn med Ærøfærgen, coasteren Caroline S, Kammerateriet og masser af solskin i området under Svendborgsundbroen og ved Sankt Jørgens Kirke.
Plot er der ikke meget af. Den ene af vores tre veninder Berling (Stina Ekblad) mister sit job og er slet ikke klar til pension. Vanja (Kirsten Lehfeldt) må ikke få lov til at passe sit barnebarn for datteren, og Marie (Kirsten Olesen) tør ikke forelske sig, selv om hun har mødt en virkeligt tiltrækkende mand (Michael Falch).
Berling får en enestående ide til en madfestival – Fynske fristelser. Vanja står for at finde et godt sted, og Marie hænger på markedsføringen. Hertil får hun hjælp af det originale, men måske ikke meget professionelle par Mette og Morten (Mia Lyhne og Rasmus Botoft). Til at forvirre situationen har Marie sin demente mor (Judy Gringer).
Og så burde scenen være sat, men historien er tyndbenet, og som det fremgår af både Børnene fra Sølvgade 2 og Madklubben, så kræver det mere end dygtige skuespillere at skabe en vellykket film.
Man kunne få en mistanke om, at dansk film har gang i noget genbrug for tiden – eller i hvert fald har lavet en regel om, at det er forbudt at levere en replik der ikke har været anvendt mindst fem gange tidligere. Madklubben 2 er umådeligt forudsigelig, og der er faktisk ikke engang en enkelt lille spids vits, selvom Lyhne og Botoft udgør et interessant team med talent for det humoristiske, men de får ikke mange chancer.
Det er fint nok, at man laver film for hyggens skyld, men plejer danske film ikke at være sjove?
Madklubben – Hjemme igen
Instruktion: Charlotte Sachs Bostrup
Manuskriipt: Charlotte Sachs Bostrup, Iben Gylling, Nina Lyng
Skuespillere: Troels Lyby, Judy Gringer, Rasmus Botoft, Helle Dolleris
2025
