Som omtalt i forbindelse med andre anmeldelser af fantasy – eksempelvis Sanddrømmeren – omfatter opskriften på en standard fantasyroman ofte en ung pige, der pludselig ser sig selv overflyttet til en helt anden og totalt ukendt verden. Det viser sig hyppigt, at hovedpersonen oven i købet er destineret til at redde den nyopdagede verden oftest som arvtager til en ledende position og med særlige magiske talenter, der først skal erfares og udvikles.
Det er også tilfældet i Livets port. Anna kontaktes af en fe og lander i Lysvrang, hvor Ranen angriber og stjæler de magiske væsener. Anna og hendes plysgiraf begynder deres redningsaktion i en verden befolket af feer, alfer, enhjørninger – og de for læseren hidtil ukendte ydyner og gogler. Annas plysgiraf viser sig ligeledes at være et magisk væsen. Plottet minder om det i Endes Den uendelige Historie, mens overgangen fra vores verden til Lysvrang ligner den, vi møder i Astrid Lindgrens fantastiske bog Brødrene Løvehjerte, en reference, som Anna selv benytter.
Historien har alle de for genren almindelige karakteristika, og så er der det særlige element, at Anna er kræftsyg. Hun har til sin store sorg tabt sit hår, og hun piner sin mor med at tale om sin muligvis snart forestående død. Hendes afrejse til Lysvrang indledes med, at hun drømmer, at en dommer faktisk dømmer hende til sygdom, selvom hun kun er 12 år og klart uskyldig. Sygdommen kommer ikke med til Lysvrang – faktisk får Anna sit helbred igen ved ankomst til det magiske land – og romanen giver mulighed for en slags flugt fra uretfærdigheden.
Kat L. Lassen
Livets port I
278 sider
Skriveforlaget
Udgivet: 12.09.2013
Første del af fantasyroman i to dele
Birte Strandby
