Romanen begynder ved vores hovedpersons ankomst på Flakkebjerg – en indremissionsk kostskole. Han bliver installeret på et værelse sammen med Heilmann. Heilmann er på mange måder interessant. Hans militærjakke har et fredstegn på ryggen – broderet af hans mor, og hans første kommentar er, at han er dårlig til at få tæsk.

Sammen går de to gennem deres egne ungdomsritualer der omfatter en vågnende politisk nysgerrighed, og at de ryger, afprøver feriepiller og sniger sig væk fra skolen for at drikke – dog ikke så meget, at det bliver opdaget. For fortælleren betyder det yderligere den første sex med Kate fra Vognmandsparken, en på flere måder opsigtvækkende oplevelse. 

Også forelskelsen i den kvindelige lærer fylder meget, men endnu mere fylder en lærer der går med drengene i bad og sauna om lørdagen. Det bliver et år med flere grænseoverskridende oplevelser.

Året er 1968, krig i Vietnam og pornoens frigivelse. I første omgang er det pornoens frigivelse der giver mest genklang på den religiøse skole, men da Heilmann og fortælleren beslutter sig for at indvie hele skolen i My Lai-massakren, møder de for alvor en hel skoles protest mod virkeligheden uden for. De bliver nærmest fysisk angrebet, og fortælleren stikker af og gemmer sig i skolens hovedbygning. Alligevel er det ikke her, skolens virkelige trussel ligger. Der sker noget der er værre.

Livet i Paradis er en fortælling om at vokse op med skam, hemmeligheder og frigørelse. Det er godt fortalt. Der er humor og refleksioner – og en indsats for at afgrænse katastrofernes omfang.

Livet i Paradis

Jens-Martin Eriksen

192 sider

Alhambra

Udgivet: August 2025

Birte Strandby