Line bor i Kastanje Bakke, der er en lille by uden bakker og uden kastanjetræer.

Der var ingen biler i Kastanje Bakke, så det var trygt for børn at gå for sig selv. Alligevel bryder Line sig ikke om turen til skolen, fordi Simon Fisker bor på vejen til skole. Han er også otte år gammel, som Line er, men nogle gange står han på lur med en græsbombe, som han kaster på Line, og så gør han nar ad hende.

Ellers er Line glad for skolen, der lyder til at være et godt, rummeligt sted. Da hun kommer hjem, finder hun en mango på sin hovedpude. En smuk, perfekt mango. Først takker Line sin far, men han kender ikke noget til nogen mango, og det er der heller ikke nogen af hendes venner der gør. Line må på detektivarbejde, og hun får en ny ven.

En sød historie om at mennesker kan opføre sig mærkeligt, måske endda optræde fjendtligt, selvom de i virkeligheden hverken er mærkelige eller fjendtlige. Bogen vil nok kunne gøre sig hos de otteårige, og kan også læses højt for dem der er lidt yngre. 

Fortællingen er fin, de voksne er sympatiske og pædagogiske, og Simon Fisker er det eneste socialrealistiske indslag. Ellers befinder vi os i en nærmest Astrid Lindgrensk Bulderby-idyl. Det fremgår ikke mindst af de varme, harmoniske illustrationer af en lille by midt i naturen. Sådan et sted som alle forældre ville ønske deres børn kunne vokse op. Farverne er bløde og domineret af orange og grønt, og hvis man kunne forestille sig en mellemting mellem Bjørn Wiinblad og Stian Holes illustrationer, ville det måske være Shima Zareis meget fascinerende billeder. Der også vil være gode at hænge op på væggen.

Line får en mango

Skrevet af Phil Zuckerman

Illustreret af Shima Zarei

Oversat af Andreas Valentin Wadskjær

Grafik af Amin Soleimani Najafabadi

48 sider

Wadskjær Forlag 2021

Birte Strandby