En supergyser opbygget som en klassiker med langsomt voksende uhygge og makaber kulmination. Er der tale om hallucinationer, eller kan man under de rette omstændigheder virkelig møde manifestationer af fortidens blodige gerninger?
Her kan man nyde effekter som er anvendt af både Henry James i The Turn of the Screw, af Stephen King i eksempelvis Kæledyrskirkegården, af Roman Polanski i filmen Den nye lejer, og hvis man er nyder af filmen The Ring, så kan man glæde sig til gys af den type der kravler ind gennem huden og rusker i skelettet.
Vi følger på skift de to hovedpersoner. Det er lidt irriterende, for hver gang der lægges op til suspense, så skifter synsvinklen, og man begynder forfra med opbygningen, men begge personer er overbevisende og gyset velkomponeret.
Steph og Mark har oplevet et hjemmerøveri. Det var traumatisk for dem begge, og da de får muligheden, parkerer de datteren hos Stephs forældre og tager til Paris. De skal bytte lejlighed i en uge med mennesker, som Steph har kontaktet via nettet.
Lejligheden viser sig at være alt andet end det billederne viste: nedslidt, beskidt og bortset fra en enkelt beboer i ejendommen er der mennesketomt. Udover problemerne med den utiltalende lejlighed viser det sig, at deres betalingskort ikke fungerer, ejendommens tredje beboer opfører sig mildest talt sært, og det korte bekendtskab ender på den værst tænkelige måde. Ydermere begynder Mark at te sig underligt. Med en del forhindringer lykkes det parret at få rykket deres billetter frem, så de kan vende tilbage til hjemmet og datteren. Men uhyggen flytter med.
Lejligheden
S. L. Grey
Oversat af Lærke Pade
313 sider
Gads Forlag
Udgivet: 16.05.2017
Birte Strandby
