Hvis man synes, at Nabokovs roman Lolita er en barsk affære, forbavses man over, hvordan ‘Latter i mørket’ giver baghjul til denne udmærkede roman og de glimrende filmatiseringer (med henholdsvis James Mason og Jeremy Irons i rollen som den plagede Humbert Humbert). Nabokov behandler sjældent sine karakterer med venlighed, men her er en helt særlig ondskab.

Albinus er en relativt lykkelig mand. Han har en hengiven hustru og et føjeligt men lidt kedeligt barn. Desuden er han rig og kan tillade sig at følge sine tilbøjeligheder som for eksempel at interessere sig for og investere i filmproduktion. Derimod har han aldrig været særligt heldig i kærlighed,

… den Amor der tjente ham, var afgjort kejthåndet, viljeløs og uden fantasi.

men det kan han godt leve med – indtil han møder Margot. Hun er den vildskab, han har savnet. Margot er barn af arbejderklassen og fornemmer straks duften af et liv i luksus. Hun sælger sin krop – dyrt – og nyder velhaverlivet med Albinus som et barn nyder gaver en juleaften.

Her kunne det være endt nogenlunde lykkeligt for Albinus, men det går helt galt. Hans kone opdager hans utroskab, og Margots første elsker dukker op på banen, Albinus’ lille datter bliver alvorligt syg og han mister synet i et biluheld. Da han først har mistet synet, skaber hans elskerinde og hendes elsker et helvede på jorden for ham, og siden finder han mulighed for hævn.

Nabokov er en fantastisk fortæller, og man kommer til at elske hans brutale humor og hårde bedømmelse af sine medmennesker:

Eftersom Albinus var udstyret med den form overfladisk sentimentalitet der var karakteristisk for det småborgerlige samfundslag han tilhørte, forestillede han sig pludseligt (med et affekteret drag over munden) hvor fattig og grim denne unge mands tilværelse måtte være.

Latter i mørket

Vladimir Nabokov

Oversat af Niels Lyngsø

236 sider

Turbine

Udgivet: 11.03.2020

Birte Strandby