På trods af titlen er der ikke meget lægeroman over finske Korhonens tredje bog fra 2008. Der er en lægehistorie indeholdt, nemlig den om Ali fra Irak der ved en bombning i 2003 mistede både sin familie og sine arme. Han blev efterfølgende fløjet til England, hvor han blev behandlet og fik kunstige arme. Den historie får vi gennem ergoterapeuten Rachel Fairchild der dukker op i fem kapitler i romanen. Hun deltager sammen med Ali og en række læger i en fest, og hun er voldsomt forelsket i manden der har fremstillet Alis proteser. Et kort øjeblik ser det ud til, at aftenen vil udvikle sig til hendes fordel, men den ender overraskende og tragisk på flere måder.
Historien om Rachel og Ali er kun en lille del af denne anderledes og prisbelønnede roman om en varm sommer i Turku. Inna og Niklas har været par i mange år, men noget begynder at gå skævt. Niklas går ud og render hos en bekendt ind i stoffet ketamin, der giver ham en enestående oplevelse og får ham til at overveje, om man kan bruge stoffet lægeligt, så hans svigerfar ikke dør af sin kræftsygdom.
Iført cowboyhat og underbukser tager han hjem til Inna og prøver at dele oplevelsen, men det bliver ikke så nemt, og måske ændrer det ikke noget.
Personerne sværmer ud og ind i Inna og Niklas tilværelser, her er både store drømme, barsk realisme, og det malende sprog tegner billedet af Finland med et kriseramt verdensbillede som baggrund:
Det krævede en snert af Europa, hvis man skulle have en troværdig goth-stil, stenkulsdis fra depressionshærgede industribyer, mindet om epidemier, masseødelæggelser og paranoide eneherskere samt de sørgelige rester af ideologier, der var sunket i grus …
Det oversatte sprog er flydende og troværdigt, men er det ok at kalde Læger uden Grænser for Grænseoverskridende Læger?
Riku Korhonen
Lægeroman
Oversat af Birgita Bonde Hansen
432 sider
Turbine
Udgivet: April 2017
Birte Strandby
Kære Birte.
Dejligt, at du har læst og skrevet om denne skæve roman. Nej, der er sandt at sige ikke meget Lægeroman over den, eller jo, det er jo netop det, de fem kapitler om Rachel er en parodi på. Fordi det er en parodi, har forfatteren med vilje valgt at kalde lægernes organisation noget skævt og meget tvetydigt på finsk – og oversætteren har valgt en oversættelse til dansk i samråd med forfatteren. ‘Grænseoverskridende Læger’ skal være tvetydigt, skævt, provokerende.
Og ketaminen skal ikke bruges til at forhindre svigerfarens død, men til at hjælpe datteren Inna med at komme over tabet og sorgen af faren.
Tak for din smukke formulering med personerne, der sværmer ud og ind af Innas og Niklas’ tilværelser med et kriseramt verdensbillede som baggrund, det er godt set.
Kære Birgita, tak for kommentarerne. Ja, jeg må indrømme, at så har jeg lidt misforstået ‘lægeromanen’ og Rachels rolle i sammenhængen. Det beklager jeg.