‘Ladies’ handler ikke om ladies i betydningen engelsk gentlewoman men basalt om skønhed – om Lea, Laura, Siri og Mia, der jager det smukke fra hver sin vinkel. Deres spor krydser i flere omgange, og de elsker eller hader hinanden på baggrund af deres forhold til skønhed: Lea er skønheden, Laura har været skønheden, Mia søger skønheden og Siri er Baudelaire med kamera: Hun søger det smukke i det frastødende. Fælles for de fire damer er, at de har har været udsat for svigt som børn eller unge, og at de generelt har meget svært ved at forholde sig til andre mennesker. Desuden er hovedpersonerne forbløffende selvoptagede og tilsyneladende uden empati. Angiveligt tilhører de inderkredsen i den parisiske kunstnerverden, hvor de lever halvdøde, humørforladte tilværelser med stor vægt på det ydre.
En svensk anmeldelse i Dagens Nyheter kalder romanen for en opgradering af chicklit-genren til seriøs litteratur, (og roser den psykologiske indsigt, hvilket måske mest beviser, at svenskerne alligevel har humor). Hertil kan man sige, at hvis bogen skal betragtes som andet end chicklit, så er den lidt for floskelramt, og karaktertegningen er trist, medmindre fremtidens mennesker virkelig er ude af stand til at mestre følelsesmæssige bånd eller i bedste fald en anelse afsporede?
Der er lysglimt, interessante observationer og tilløb til anderledes sprogbilleder, men trods indtil flere dramatiske højdepunkter er bogen småkedelig i længden, og stilen let rodet, fordi den netop veksler mellem triviallitterære og nye selvskabte udtryksformer.
Tornerose fik sin bachelorgrad. Desværre tabte hun samtidigt interessen for prinsen. Og som antydet af svenskerne, så er det måske vejen til intellektuel triviallitteratur, om noget sådan er muligt.
Mara Lee
400 sider, 299 kr.
Oversat af Camilla Christensen
Rosinante
Birte Strandby
