Den amerikanske forfatter Kristin Hannah har slået sit navn fast som formidler af stærke historiske fortællinger, hvoraf kan nævnes ”Nattergalen”, ”Himlen over vildmarken” og ”De fire vinde” mfl. Hun har udgivet på mere end 40 sprog og betegnes som international bestsellerforfatter. Nu udgiver hun den historiske roman ”Kvinderne” om Vietnamkrigen set fra et kvindeperspektiv. 

”Kvinderne” tager sin begyndelse i 1965. Her møder vi Frances McGrath, der er vokset op i det trygge Californien på Coronado Island. Hun kommer fra en konservativ velstillet familie, hvor mændene med stolthed har aftjent deres pligt for landet. På farens kontor hænger en særlig heltevæg med portrætter af de mænd, der drog i krig. Farens egen rolle omtales dog ikke. Frances – i daglig tale Frankie – elsker sin bror, Finley, og ser op til ham. Finley og hans kammerat Rye melder sig til Vietnamkrigen. Rye henleder Frankies opmærksomhed på, at hun som kvinde også kan vælge at være helt. De ord bliver en sand åbenbaring! Hidtil har hun altid været optaget af at være en god pige og gøre det rigtige. Men 1965 er en tid med store samfundsomvæltninger. 

Knap er Finlay sendt til Vietnam før han falder. Frankie bliver sygeplejerske på rekordtid. Fuld af håb og beslutsomhed lader hun sig indrullere i Hærens Sygeplejekorps, trods det at hun møder modstand. Forældrene er oprørte. 

I Vietnam møder Frankie en verden, hun aldrig var blevet beredt på. Alting er mere gruopvækkende og voldsomt, end det hun havde forestillet sig. Alligevel hænger hun i. I Vietnam oplever den pæne, borgerlige Frankie at hun kan mere end hun troede. Samtidig mærker hun seksualiteten banke på. Venskaberne mellem de udsendte er – ikke overraskende – enorm stort. Især Barb og Ethel kommer til at stå hende nær. For Frankie er sammenholdet en drivkraft, ligesom behovet for at hjælpe de sårede. Da hun vender hjem til USA, forventer hun ubevidst taknemmelighed. I mellemtiden er folkestemningen vendt, store samfundsændringer har fundet sted og nu afføder militærtjeneste udbredt mishag. I hendes familie er tabet over broren forsat allestedsnærværende. Udadtil fornægter forældrene tilmed også, at hun har gjort tjeneste i Vietnam. Især forholdet til faren er yderst anstrengt. Ikke overraskende rammer hun ind i en kæmpe krise. Hun kan ikke omstille sig fra et højt tempo, konstant krise og spænding til at der slet intet sker. En posttraumatisk stressreaktion bryder ud i lys lue – uden at hun selv eller andre formår at handle på det. 

Hvor første del handler om at være udsendt, skildrer anden del den udsendtes personlige kamp efter hjemsendelsen. Frankie rammer bunden og må afsøge, hvordan hun kan skaffe sig selv hjælp. Det er nærmest umuligt at finde et tilbud for hjemsendte sygeplejersker, da det kvindelige personel ikke blev regnet for en del af indsatsen. 

Første del af bogen minder mig på flere punkter om en moderne lægeroman, der udspiller sig i hospitalsteltet mens Viet Cong skyder løs. Den bliver desværre en tand for kulørt i stilen. Dels bliver Frankie skildret som et unikum, der kan klare sit studie og sit fag helt bemærkelsesværdigt. Forfatterens persontegning virker karikeret, fordi denne privilegerede og beskyttede unge kvinde pludselig ser lyset og vælger at blive sygeplejerske. Hun lykkes lynhurtigt med det. Purung kommer hun til Vietnam uden nævneværdig erfaring eller forberedelse. Det virker forceret fra forfatterens side. Samtidig er det som om, hun har haft en hel tjekliste med alle krigens modbydeligheder og tematikker, der er blevet indflettet. Læg dertil masser af kompliceret kærlighed der skildres ganske melodramatisk. 

I anden del af bogen sætter Kristin Hannah spot på det, der fulgte efter krigen – både for udsendte sygeplejersker som Frankie, men også for samfundet som helhed. Det er to ret forskellige fortællinger. Efter mødet med krigens gru, afredte lemmer, mén fra napalm og nedbrudte krigsfanger må Frankie starte forfra arbejdsmæssigt og personligt. Det er på sin vis gribende og medrivende. Især relationen til forældrene berørte mig. ”Kvinderne” hylder de ekstraordinære kvinder, der drog i krig og blev glemt fordi de kun var kvinder. Den fortælling er også skildret fint for kvindelige piloter under Anden Verdenskrig i ”Bag horisonten” af Ella Carey. 

Når jeg desværre ikke helt får indfriet forventningerne, handler det om at forfatteren vælger at skrue op på max styrke på alle parametre. Dermed kammer det over og bliver for klicheagtigt. Der er bedrag, sex, tab, fortielser, misbrug og meget, meget mere. Det er som at se en amerikansk underholdningsfilm. Ingen kan tage fra Kristin Hannah at hun skriver fængende, men tematikken er i sin grundessens så interessant, at den udmærket kunne stå distancen uden at blive pakket så kulørt ind. ”Less is more”. Her bliver min oplevelse, at stilen muligvis er vel rigelig amerikansk. Når det er sagt, så ér det en god og underholdende roman. Kristin Hannah er imidlertid set bedre. 

”Kvinderne” afdækker den høje pris, som kvindelige veteraner har måttet betale for at hjælpe i en krigszone. På et makroplan skildrer den, hvordan et samfund forandrer holdning til en sag – og lader det gå ud over de involverede. Romanen gør indtryk med sin understregning af at hjemvenden fra krig ikke betyder, at krigen er slut. Læsere af historisk fiktion med forkærlighed for romantik vil føle sig godt underholdt her. 

Kvinderne

Forfatter: Kristin Hannah

Oversætter: Ulla Lauridsen

Forlag:  Cicero 

480 sider, indbundet

Udgivelsesdato: Den 28. januar 2025

Anmelder: Nønne Lønne Votborg