Den tredje bog om den ukuelige, uforfærdede og aldeles hæmningsløse Torsdagsmordklub, de fire pensionister der tager fat i gamle, uopklarede mordsager, fordi de kan.

I Kuglen der ikke ramte handler det om to mord begået med ti års mellemrum. Det ene lig – en kvindelig tv-vært – er aldrig blevet fundet, men afdødes bil er blevet lokaliseret, kørt ud over en skrænt. De fire går metodisk til værks. Igen gør Elizabeth sig bemærket ved sin meget professionelle og overskudsagtige tilgang til sagen. Oven i købet bliver hun bortført og truet på livet, men det skræmmer hende ikke – og heller ikke Joyce, da hun bliver truet. Måske en af fordelene ved at blive gammel?

Ibrahim besøger en indsat i fængslet og forsøger at få hende til at kontakte den der angiveligt står bag mordet. Det lykkes over al forventning. Den kvindelige indsatte der tydeligvis er psykopat, bliver til en fredselskende hippie i omgangen med psykolog Ibrahim, og Elizabeths truende bortfører har en forkærlighed for katte på YouTube, så selv om der stadigt sker mord, så forvandles verden til det bedre, når vores kvartet går til angreb. 

Romanens force er humoren. Når de fires spørgelyst går i kødet på politimesterens litterære foredrag, ligner det en scene fra Marx Brothers. Og for flere læsere vil det måske også være en nyhed, at der findes Fairtrade-kokainhandlere: Kokain fra familiedrevne landbrug, ingen pesticider.

Kuglen der ikke ramte kan godt læses, selv om man ikke har læst de to forgængere: Torsdagsmordklubben og Manden der døde to gange, men det er godt, hvis man kender karaktererne i forvejen.

Jeg tog engang LSD i Bratislava sammen med Iron Maiden. Men der er ikke noget af det, der på nogen måde kan måle sig med et par dage i jeres selskab. Hvad har jeg ellers i vente?

Kuglen der ikke ramte

Torsdagsmordklubben slår til igen

Richard Osman

Oversat af Marianne Linneberg Rasmussen

430 sider

Gyldendal

Udgivet: 2022

Birte Strandby