Augustnummeret af Kritik – tidsskriftet der ser det som sit formål at bygge bro mellem den akademiske verden og offentligheden og med udgangspunkt i litteraturen at række ud efter blandt andet sociologi, politik, filosofi og naturvidenskab
Det er interessant læsning der når langt ud over litteraturen, og der er også et par bidrag til litteraturen. Temaartiklerne handler denne gang om krise:
Der er noget galt i Frankrig… af Nils Voisin Schultz tager fat i de franske kulturpessimisters brug af begrebet krise. Begrebet er angiveligt farvet af disses forestilling om et forfald i kulturen skabt på baggrund af en række reelle kriser: Ungdomsoprøret, oliekrisen i 1973, den politiske højredrejning i 1983 – i Frankrig, men vel også i resten af Europa? – murens fald i 1989 og den økonomiske krise i 2008. Materielt lider franskmændene ikke, men der er dukket en følelse af modløshed op, der forhindrer positive forestillinger om fremtiden – en slags langvarig identitetskrise. Nils Voisin Schultz gennemgår på den baggrund begreberne identitetens krise, sprogets krise og kulturens krise.
Hvad angår identitetens krise analyseres tekster af forfatteren Alain Finkielkraut der i sin udlægning af den franske identitetskrise sammenfatter problemerne for den modernitetens hybrid der er skabt i sammensmeltningen af en stræben efter et mageligt liv og den bohemiske tendens til at give afkald på pligtens fordringer til fordel for begærets lunefulde indfald. Det samme kunne man jo nok sige om danskerne, men som et af verdens lykkeligste folkefærd lader vi os åbenbart ikke gå på af almindelig kortsynethed.
Nils Voisin Schultz går efterfølgende over til at analysere sprogets krise, og her lider franskmændene virkeligt. Ifølge Richard Millet er Frankrig nu reduceret til en ’litteraturens bananrepublik’ i en postlitterær tid, hvor stort set ingen kan finde ud af at skrive. Millet lægger en del af skylden på USA og globaliseringen men går ikke af vejen for at sætte sine landsmænd på plads.
I artiklen Der er ingen hvile for en kinesisk mor diskuterer Søren Christensen skolesystemerne i øst og i vest med udgangspunkt i blandt andet Danmarks resultater i PISA-undersøgelserne såvel som den forkætrede bog Kampråb fra en tigermor. Bogen blev kritiseret for en stereotypisering af østens og vestens respektive uddannelsessystemer, men det overses ofte at ‘tigermoderen’ i slutningen medgiver, at vestlig uddannelse også har sine fordele – som for eksempel at børnene ikke hader deres forældre. Skolediskussionen har vi næppe hørt det sidste til
Der er mange gode oplæg til nye tanker i dette nummer af Kritik, men måske mangler man lidt det fokus på klimapolitikken, som redaktørerne annoncerede for et par år siden. På den plads hvor klimaindlæggene skulle anbringes – herrens mark – befinder sig en i øvrigt udmærket science fiction novelle af Jokum Rohde – et billede af et dystopisk fremtidssamfund, men det intellektuelle perspektiv på klimakrisen fremgår ikke af dette nummer.
Ursula Andkjær Olsen og Elisabeth Friis (red.)
136 sider
Gyldendal
Udgivet: August 2015
Birte Strandby
