Efter Astrid Lindgrens død dukkede 17 læderindbundne dagbøger op i en vasketøjskurv i hendes lejlighed. Dagbøgerne blev skrevet fra 1939 – 1945, hvor Astrid Lindgren endnu var en almindelig husmor. ”Krigsdagbøgerne” er nu udgivet på dansk. Bogen veksler mellem at beskrive, hvordan nazismen sætter spor ude omkring i verden, hjemme i Sverige og påvirker Astrid Lindgren selv og hendes egen familie. Det er med andre ord en bog, der både beskæftiger sig med Anden Verdenskrig på det nære, personlig plan og det overordnede, samfundsmæssige plan.
”Krigsdagbøgerne” tager sin begyndelse den 1. september 1939 med invasionen af Polen. Den slutter først ved udgangen af 1945, hvor Astrid Lindgren reflekterer over krigens afslutning, atombomben, sit familieliv og hendes nyligt skabte forfatterskab.
Bogen er en uforkortet oversættelse af Astrid Lindgrens svenske noter. Den er suppleret af et omfattende udvalg af optegnelser og avisudklip, som hun brugte megen tid på at sortere og klistre ind i dagbøgerne for dermed at dokumentere krigens gang. Derudover rummer bogen også en række affotograferinger af de originale dagbogssider. Indledningsvis er der et forord af forfatteren Kerstin Ekman, der kendte Astrid Lindgren, og afslutningsvis har datteren Karin Nyman skrevet et kort efterord.
Astrid Lindgrens personlige beretning om livet under krigen er et vigtigt og vedkommende vidnesbyrd. Den fortæller om familien Lindgrens hverdag, og vi bliver hurtigt klar over den medfølelse og empati, der er kendetegnende for Astrid Lindgren. Hun gør sig mange tanker om krigens ofre – på begge sider af fronten vel at mærke. Eksempelvis går hendes medfølelse ofte til de mange tyskere, der udsættes for bombardementer. En særlig plads har Finland og de mange ofre dér. Astrid Lindgren er overordentlig bekymret for russerne og er på mange måder forudseende. Det er kendetegnende, at hun hæfter sig ved at den længe ventede fred ikke nødvendigvis er lig med lutter lykke. Hun indser, at krigen, med al sin gru, har gjort uoprettelig skade på folk og fremtiden.
Da Astrid Lindgren på et tidspunkt er sengeliggende, med en dårlig fod, begynder hun at nedfælde historien om Pippi Langstrømpe. Hun har underholdt sin datter Karin med historier om Pippi, og senere får Karin manuskriptet til den første Pippi-bog i fødselsdagsgave.
Astrid Lindgren arbejder i brevcensuren. Herigennem får hun også indblik i krigens rædsler. Men også gennem litteraturen indhenter hun viden om nazismen og krig. Hun læser fx en stor mængde litteratur om Første Verdenskrig og andre bøger om krig, historie og politik. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan en husmor i en middelklassefamilie på denne måde engagerer sig og høster viden.
”Krigsdagbøgerne” giver et helt enestående indblik i Anden Verdenskrig, lige så vel som vi herigennem møder Astrid Lindgren på tætteste hold. Dagbogsnoterne fungerer fantastisk fint som litteratur. Læseren kan ikke andet end at blive dybt imponeret over dette videbegærlige, humanistiske og reflekterende menneske. Det er et privilegium, at vi nu kan dykke ned i Astrid Lindgrens liv, tanker, familieliv og på tætteste hold følge hendes bekymringer undervejs i krigen.
Astrid LindgrenOversættelse: Kina Bodenhoff
360 sider, indbundet.
Gyldendal
Udgivelsesdato: 4. 5. 2016