Allerede før de har åbnet munden, ved jeg, at de er fra politiet. Der er bare noget over dem. De trætte ansigter. De dårlige frisurer. De billige sko.
Ualmindelig god krimi af den slags man læser i et stræk og i lavt tempo, så nydelsen kan trækkes ud længst muligt.
Det begynder med et mord. Det er i 1986 i byen Andersbury, en lille landsby der har fået sin andel af særlinge. Tolvårige Ed og hans fire venner – hvoraf nogen er mere venner end andre – er i det lokale tivoli, og ved et uheld kommer Ed i første parket, da en af forlystelserne går i stykker og er tæt på at slå en ung pige ihjel. En ny lærer fra Eds skole tager fat i Ed, og sammen får de reddet pigens liv.
Uhyggen trænger sig på på flere niveauer, Ed og vennerne kommer i kamp med nogle ældre drenge fra skolen. Det koster, og senere bliver en af drengene fundet druknet. Som om det ikke var galt nok, så falder Ed og vennerne selv over et lig, eller det meste af et. Morderen begår angiveligt selvmord.
Yderligere er der problemer på hjemmefronten. Eds mor driver abortklinik. Det gør hende upopulær og hun udsættes for chikane af tilhængerne af den stedlige præst, der har nogle interessante moralske standarder. Den unge Ed har nok at slås med.
30 år senere bor han stadigt i sit barndomshjem. Barndomsvennen Mickey dukker op for at fortælle Ed om sit bogprojekt med det gamle mord, og efter et større alkoholindtag går Mickey tilbage til sit hotel. Men han når aldrig frem. Han er druknet i floden. Ed begynder selv at undersøge, hvad der er sket og må sande, at han bor i en by, hvor alle kan holde på en hemmelighed, undtagen dem der er rigtigt tossede.
Der er en ond virkelighed i en rå verden, som man også kan møde det hos Stephen King, og som hos King løber der en understrøm af betændt uhygge gennem hele bogen indtil den uforudsigelige slutning.
C.J. Tudor
Kridtmanden
Oversat af Steffen Rayburn-Maarup
320 sider
Gyldendal
Udgivet: 19.04.2018
Birte Strandby
