Fra den danske sangskat til slægtshistorie
I en række små poetiske tekststykker maler hovedpersonen et billede af sine bedsteforældre. Et tragisk portræt af en farfar, der har siddet i koncentrationslejr, og en farmor der først var gift med en anden – og som tog en cyanidpille for at abortere: På blod skal følges blodets gang…
Hvis citatet minder om noget bekendt – slægter skal følge slægters gang – så kan det skyldes, at hele værket er bygget op om gamle, danske salmer og sange: Dejlig er jorden, Altid frejdig når du går, Jeg bærer med smil min byrde. Alt sammen tekster der taler om, hvordan man holder hovedet højt trods problemerne: Hvor kan jeg dog gruble og græde, så længe Guds himmel er blå?
Sangskatten virker som en meget beskeden hjælp i det virkelige liv, men det poetiske resultat er raffineret, og så danner de valgte sange en skarp kontrast til farfarens forfærdelige liv under 2. Verdenskrig. Der er hans tid i Neuengamme, hans evige gravearbejde under en voldelig vagts opsyn, hans sygdom og en sult der rækker langt ud over krigens afslutning. Endelig er der også en samlermani: Når man samler billeder, holder man døden fra døren, der efterlader familien med billeder og avisudklip af enhver slags.
Farmoren, Ebba, har sit eget mareridt med den uønskede graviditet og flugten til Sverige. I Stockholm opsøges hun af farfaren efter krigen, og trods dårlige odds skaber de ny familie.
Videre, videre, så man kan blive så forbandet lyksalig, så det kan lykkes til sidst, den mission, man har for, forkrampet, forkrøblet, for sent.
Mia Degner
108 sider
Gyldendal
Udgivet: 14.01.2014
Birte Strandby
