Denne bog tager sin begyndelse i 1850’erne, og den handler om den svenske verdensmand Gustaf Trolle, der bortøder sin kones gods og derefter stikker af til USA, hvor han ernærer sig som bladskribent og som den svenske konges agent.
Historisk handler den om den tiltagende uro syd for den danske grænse. Svenskere og danskere diskuterer muligheden for at danne en skandinavisk føderation, en helstat med fælles diplomati og hær og en fællesrigsdag med to kamre. Tronen til den svenske konge og arveret til de danske prinser. Desværre dør Frederik den 7. inden projektet bliver søsat, og så kender vi jo resultatet og krigen i 1864.
Bogens karakterer levnes ikke megen personlighed. De taler som historiebøger og giver fine uddybende svar på de spørgsmål om krig og magt, som de selv stiller, men meget lighed med daglig tale har det ikke.
Herudover kan man få problemer undervejs, hvis man ikke er velbekendt med datidens politiske agenter. Kun Bismarck er omtalt med sit eget navn. De fleste af de politiske karakterer benævnes med deres stillingsbetegnelser, således er Carl Berlings alias bladudgiveren, og grevinde Danner omtales som tidligere balletpige, og senere jomfru Rasmussen.
Som tidligere balletpige var hun ikke upåvirket af hans mandige skikkelse …
Det er vanskeligt at følge den røde tråd, og sproget gør ikke tilgangen lettere. Det er ganske vist korrekt, at Otto von Bismarck på den tid var en ’coming man’ i europæisk politik, men udtrykket er en anakronisme. Slægten Oldenburgerne er blevet til Oldendorff, men overskueligheden havde haft bedre vilkår, hvis de historiske karakterer havde bevaret deres oprindelige navne.
Niels Aadal
83 sider
mellemgaard
Udgivet: 2014
