Kong Christian 7 og den islandsk fødte urmager Jon Sivertsen er hovedpersoner i denne roman af Arnaldur Indridason. Den giver et klart og grumt indblik i 1700-tallets danske forhold til Island, et forhold som grænsede til foragt og uvidenhed.
Handlingen foregår i to spor: Urmagerens og kongens samtaler, og en lemfældig gennemført retssag på Island, der ender med henrettelsen af en mand og kvinde, som har formastet sig til at forelske sig i hinanden.
Jon Sivertsen drog som ung til København og blev udlært urmager. En dag drister han sig ind på et hengemt rum på Christiansborg Slot. Her bliver han fascineret af stumperne af et 200 år gammelt astronomisk urvær, og sætter sig for at få det til at fungere igen. Selv om mange andre urmagere har måtte opgive.
Kort fortalt kommer kongen, der er umyndiggjort af sin søn, kronprins Frederik, på besøg hos Jon, når han arbejder på uret. Kongen beordrer Jon til at fortælle om hændelser på Island. Det viser sig, at det er Jons far, der blev henrettet – og det var kongens far, Frederik 5, som nægtede at benåde det dødsdømte par.
Beretningen om Sigurdur og husholdersken Gudrun kommer i kapitaler for sig, men skal forstås som Jons beretning til kongen. Da han hører om falske faderskabsangivelser, bliver kongen mere og mere interesseret, men også både ophidset, syg og sindsforvirret. Til den regerende kronprins’ store harme. Hvad der rammer kongen så hårdt, afsløres til slut i bogen.
I området ved Breidafjord i det vestlige Island er den griske Olafur sysselsmand, og han skyer ikke noget middel for at rave andres rigdom til sig. Her bor også den fremskridtsvenlige bonde Sigurdur, som bliver gift med Helga, selv om denne har fået et barn med fiskeren Gunnar. Barnet, Einar, tager Sigurdur til sig som sin egen søn. Da Helga dør kommer Gudrun til gården som husholderske. Hun får en søn med den nu voksne Einar.
Sigurdur gør Gudrun gravid og får dermed tilsyneladende et barn med sit barnebarns moder. Nu vejrer sysselmand Olafur utugt og blodskam, der ifølge loven Storedom medfører dødsstraf.
Sigurdur forsøger at overtale fiskeren Gunnar til, her flere år efter, at vedkende sig faderskabet til Einar. Det nægter Gunnar pure. Og ingen tror på Sigurdur. I panik køber han en enlig bonde til at påtage sig faderskabet til det barn Gudrun venter.
Mens Sigurdur er lagt i jern på sysselmandens gård, bliver Olafur afløst på posten af en ung, fremskridtsvenlig jurist, David. Han fatter sympati for parret og gennemskuer, at forgængeren har været noget lemfældig i sin dom. Den er dog godkendt af Altinget og sendt til underskrift af kongen i København.
Den nye sysselsmand sender flere bønskrifter om benådning til kong Frederik 5. Forgæves. Det tager hårdt på David, da han til slut må arrangere henrettelsen af de to, som han er kommet til at holde af.
Beskrivelsen her er stærk læsning, som ikke kan undgå at bevæge sin læser. Annaldur Indridason er mest kendt for sine kriminalromaner, der ifølge forlaget er oversat til 40 sprog og solgt i 18 millioner eksemplarer.
Med Kongen og Urmageren har han kastet sig over en historisk roman, og det er han så sandelig kommet super flot fra. Den anbefales varmt.
Kongen og Urmageren
Historisk roman
Forfatter Arnaldur Indridason
Oversat af Kim Lembek
368 sider
Udgivet den 8. januar 2024
Gyldendal
Anmeldt af Bjarne Gregersen
