Det har været en fornøjelse at læse Københavns mysterier. Det er en fabulerende og vidtfavnende Benn Q. vi møder i den flotte og velturnerede roman med ego’er, alterego’er og masser af fiktive personer og skæbner kørt frem mellem hinanden.
Det er en fragmentarisk fremstilling af en verden splittet op i enkeltdele. Romanen igennem skiftes der mellem forfatteren Q., arkitekten Paul og avisklummer af en vis Max Urban.
Q. lever sit travle forfatterliv med fast skrivedisciplin, børn og gravid kone/ to børn plus spædbarn plus kone – og skal selvfølgelig også nå at følge med i FCK’s kampe (bennkju lader sig ikke fornægte). Paul er en forhenværende arkitekt. En tragisk skikelse, der er gået helt i spåner, efter hans 10-årige søn brændte inde, mens Paul selv var på druk, fordi konen ville skilles. Og Max Urban møder vi i hans fem causerier, hvor han blandt andet skriver om tilfældet, skæbnen, identitet, tid og hvad nu hvis..?
Når Q er på banen, kommer der konstant kommentarer til verdens tilstand og det enkelte individs forsøg på at sikre sig en lille og sikker egen-verden i den katastrofetruede og kaotiske tilfældigheds hverdag, vi alle i en eller anden virkeligheden lever med. Vi drøner gennem en kaleidoskopisk verden, hvor Q. deler dummekort ud til højre og venstre, mens de frie associasioner vælter frem og fører til beretninger og meninger om alskens mere eller mindre interessante ting og sager, og en verden som vi alle tillader bliver ødelagt.
Det er også en litterær bog med masser af referencer til andre bøger og forfattere (og meninger om samme) og fornøjelige omskrivninger af kendte sentenser strøet ud med gavmild hånd.
Stilen må i al sin fragmentering betegnes som postmoderne, men der er indfangningskraft og poesi i de mange speedede tirader, der langt hen ad vejen føles, som om man oplever en fornøjelig og foruroligende blanding af Storm P., Shu-bi-dua, Hunter Thompson og Georg Metz lørdagskronikker i Information smidt ned i en blender sammen med en detaljefikseret, skitzofren autist, og det er da, som Jerry Garcia sikkert ville have sagt: a long strange trip, som det helt bestemt har været luksus at være passagerer på.
Forfatter: Benn Q. Holm
Forlag: Lindhardt og Ringhof
311 sider
Anmeldt af Jan Vandall