Søren Kierkegaard iagttog interesseret sine medmennesker og ikke mindst deres forhold til kærligheden. Kierkegaard og kærlighedens skikkelser er en kortlægning af de mange betragtninger han har om det spændende emne.

Sædvanligvis fokuserer Kierkegaard og hans pseudonymer på de konstruerede perspektiver: Det æstetiske, det etiske, det religiøse. Søltoft fokuserer i stedet på andre perspektiver, der giver god mening, når det drejer sig om kærlighed: Digteren, Forføreren, Den bedragne, Den mistroiske, Den fortvivlede, Den kærlige. Alle disse gennemgås omhyggeligt, og de fleste vil nok kunne genkende sig selv i en eller flere af sindstilstandene.

Det er grundtanken hos Kierkegaard, at Gud har nedlagt kærligheden i ethvert menneske, at det er en grundfæstet sjælstilstand. En tanke der kan være fremmed for nutidsmennesket, der måske opfatter kærligheden som en social konstruktion eller en biologisk betinget refleks.

Ydermere understreger Kierkegaard, at et væsentligt element i kærligheden er lidenskaben:

Forelskelse uden lidenskab er forstillelse.

Ægteskab uden lidenskab er en praktisk, borgerlig anordning, der udstikker de juridiske, økonomiske, borgerlige rammer, inden for hvilke forplantningen kan finde en fornuftig form.

Især har Kierkegaard mange positive kommentarer til ægteskabet, skønt han aldrig selv oplevede det, eksempelvis:

… i den ægteskabelige kærlighed forenes det lidenskabelige med den bevidste beslutning, det sanselige og det åndelige, trangen og pligten.

Men at ægteskabet er en kristen institution, vinder ikke respekt hos Kierkegaard:

Oprigtigt talt jeg fatter ikke, hvorledes det er faldet noget Menneske ind at ville forene det at være Christen med at være gift.

I lighed med moderne tænkning er Kierkegaard inde på, at forelskelsen kun varer ca. seks måneder, og når ægtefæller med et fortærsket udtryk ’vokser fra hinanden’, så beskriver Kierkegaard det med, at de går og venter på at noget skal ske – noget udefrakommende der kan bryde den fornemme ligegyldighed … thi det Daglige er for lidet.

Også forsmået kærlighed og de mange mulige reaktioner behandles, og Søltoft godtgør, at det modsatte af kærlighed ikke er had, men snarere vane og ligegyldighed.

Begrebet kærlighed og de mange udløbere belyses grundigt fra alle sider, og det ser ud til, at Kierkegaard har masser af viden, der kan anvendes af nutidsmennesket.

Ethvert Menneske ved sit Liv og Vandel, ved sin Adfærd i det Daglige, ved sin Omgang med de Jævnlige, ved sit Ord, sin yttring burde og kunde opbygge.

Pia Søltoft

315 sider

Akademisk Forlag

Udgivet: 2014