Historisk roman fra antikkens Rom
Domitian er kejser i Rom. Han lider, som en del af sine forgængere og efterfølgere i jobbet, af paranoia – mere eller mindre velbegrundet.
Han dræber sin tronarving og sender hans hustru i landflygtighed. Hun har i mellemtiden sørget for at overdrage til sin forvalter, Stefan, at sende de syv børn væk af vejen, mens kejserens mistænksomhed regerer.
Romanen foregår i det første århundrede og kristendommen er på vej til at fortrænge de gamle guder. Flavia Domitilla, den landflygtige hustru, beretter i breve til sine børn om den historie, der er gået forud og om livet i landflygtighed på en næsten øde ø. Stefan, hvis synsvinkel også følges, hentes op til kejserens palads for at blive udspurgt om børnenes skæbne, men da han tilsyneladende ikke ved noget, får at han lov til at fortsætte sin tilværelse, indtil to af Domitillas sønner pludselig dukker op i hjemmet igen, og han mere eller mindre tvinges til at agere våben i et statskup, der udover at fjerne Domitian også skal bringe Domitilla tilbage til Rom.
De historiske fixpunkter er reelle, men de fleste medvirkende er opdigtede. Sproget er overbevisende, ligesom det er let at lade sig overbevise om, at begivenhederne fandt sted som fremstillet i romanen. Der er en beskeden lighed med Palle Laurings Vitellius der foregår i samme århundrede, derved at begge romaner handler om en retskaffen mands vej ud af et uundgåeligt moralsk og eksistentielt dilemma.
Handlingen foregår i et roligt tempo indtil slutningen, der for Domitian bliver dramatisk og blodig, som den var det for Cæsar. Troværdig baggrund, handling og personligheder.
Jo Hermann
199 sider
ARZiG
Udgivet: 17.05.2011
Birte Strandby
