En arrogant, bedrevidende og kritisk kats historie
I lighed med C. Northcote Parkinson der i 1965 skrev en bog til ponyer om børn – De listige ponyer – så har Herzog denne gang ladet katten være fortæller. Herzog har flere gange overrasket med en kontroversiel tilgang til børnebogen. Boltreleg og Koks i computeren er nogle af de mere ekstraordinære og meget fantasifulde eksempler, men også serien om Emma i begyndelsen af puberteten er sjove og skiller sig ud fra mængden. Kattens familie er i den sammenligning lidt tam.
Der er udmærkede sort/hvide illustrationer af en sur kat og søskende der skændes.
Katten H. K. Platon, der hader sidste del af sit navn, bor hos en familie på fem. Der er for meget larm, og katten er flyttet i kælderen for at komme på afstand af hoveddøren og sønnens musiksmag. Nogle gange holder Platon til på datteren Annas seng, og det er ok. Men jævnligt føler katten sig forsømt, som når familien sover længe om søndagen, og katten bliver nødt til at skubbe et vinglas på gulvet, så husets beboere vågner og kan give den mad.
Snart er det Annas fødselsdag, og Platon mener også, at den burde fejres, for den flyttede ind på Annas seneste fødselsdag. Men tingene går i den modsatte retning, og det kommer frem, at Anna ønsker sig en hund i fødselsdagsgave. Så bliver Platon rigtig fornærmet og beslutter sig for at rejse hjemmefra. Det er nu ikke så nemt, for udenfor regner det, og det er ubehageligt at køre i bus. Og så møder Platon nogle catnappers …
Annette Herzog
Illustreret af Maja Bohn
70 sider
Turbine
Udgivet: 25.08.2014
Lix: 19
Birte Strandby
