Afdøde ungarske Magda Szabo er angiveligt sit hjemlands mest oversatte forfatter. Hun er udgivet i over 40 lande på over 30 sprog, men her i Danmark er hun ikke udgivet siden en engang i 1960´erne. I USA og England har hun gennem de seneste år fået en renæssance. Nu beriger forlaget People´s så læserne med tre titler af Magda Szabo. Her skal det dreje sig om den fascinerende roman ”Katalingaden”. Romanen så første gang dagens lys tilbage i 1969. 

Første del af romanen hedder “Steder” og udspiller sig i nutid, hvor en større familie i en lejlighed sørger over tabet over deres huse. Deres gamle hjem er blevet omdannet til mange små lejligheder af det ungarske kommunistregime, som satte dem ud. Familien har det på mange måder svært. 

Handlingen tager sin egentlige begyndelse i 1934. Vi følger nu de tre nabofamilier, der bor i Budapest på Katalingaden. Det er familiernes børn, der for alvor kæder familierne sammen. I det ene hjem møder vi lærer Elekes og frue samt deres to døtre, Irén og Blanka Elekes. De er på flere måder som dag og nat; den ene er mørk, stilfærdig og rolig mens den anden er lys, livlig og fræk. I det andet hjem møder vi major Biró og majorens søn Blálint. De får til daglig hjælp af husbestyrerinde Temes. Til slut er der den jødiske familie tandlæge Held, hans kone Anna og datteren Henriett. 

De fire børn leger sammen i haven bag familiernes huse. Det er tydeligt, at de to søstre udvikler følelser for Bálint og gerne vil have hans opmærksomhed. Bálint foretrækker altid Irén. Hun er den ældste og mest seriøse af de tre nabopiger. Børnene kommer til at danne et livslangt bånd. 

Fortællingen skildrer livet for de tre familier fra førkrigstiden og frem til de turbulente uroligheder i 1968. Konkret følger vi familierne gennem seks nedslag i 1934, 1944, 1954, 1956, 1961 og endelig i 1968. I 1944 kommer tyskerne til Budapest i 1944 og jøderne må gå under jorden, hvis de vil undgå deportation. Familien Held er i stor fare. Henriette undslipper fangenskab, men hun lider en trist skæbne. Dét skal hjemsøge familierne for altid. Læseren skal også berede sig på at fortiden ret konkret blander sig i fortællingen. 

”Katalingaden” er en beretning om de følger, som krig og sovjetisk invasion forårsager på naboerne. De kommer til at leve med sorg, skyld og smerte i forskellig grad. Nogle er decideret traumatiseret af fortiden. Der er og bliver begået store fejl. Det efterlader b.la. spørgsmål om moral og ansvar. Skyldfølelsen er en tung følgesvend. Samtidig bidrager fortielser og hemmeligheder også med at gøre livet svært. Personerne kan gå op og ned ad hinanden længe uden at sætte ord på følelser og tanker. Alt det svære håndteres på ret forskellig vis. 

I takt med at handlingen skrider frem tegner der sig et trist billede af nogle menneskeskæbner, der i vidt omfang spænder ben for sig selv og hinanden. Men der er heldigvis også tidspunkter, hvor der udvises handlekraft og hjælpsomhed. Alligevel sidder jeg med en følelse af, at Katalingaden eroderer stille og roligt. 

Romanen beskriver et historisk traume i form af en skadet generation, der vokser op i skyggen af verdenskrig efterfulgt af kommunistiske magtovertagelse og opstand. Forfatteren viser b.la. hvordan mennesker lever med i en konstant overlevelsestilstand, som slider på dem og deres relationer. Nogen vil mene, at dét trigger dem til at foretage dårlige valg indimellem. 

Magda Szabo har sin helt egen skrivestil. Hun skifter eksempelvis løbende mellem førsteperson (Iréns perspektiv) og tredjeperson. Fortællingen er fortættet og der er meget læseren må holde øje med. Romanen virker indimellem lettere forvirrende. Selvom der udadtil er angivet et skelet med årstal, er handlingsforløbet ikke lineært, og det er vigtigt at have antennerne ude. På den anden side understreger atmosfæren måske netop de svære vilkår, borgerne i Budapest har levet under, hvor de ikke vidste hvem de kunne regne med. Snart var der tyskere og senere sovjetiske besættere. 

”Katalingaden” er ikke nogen letlæst roman. Du må tage dig god tid til at dechifrere teksten. Midt i det, der kan virke forvirrende, funkler samtidig en fin fortælling om sammenhold, familie og fællesskab. Her er børn og voksne, der holdt af deres hjem og naboskab. Det er unge med længsler. Så kommer krigen! Magda Szabós roman virker meget hudløst og ærlig i sin måde at udtrykke menneskets mørke sider, fascisme, forræderi og forfængelighed. Det er en facetteret fortælling, der giver læseren et interessant indblik i Østeuropas historie. Forfatteren sætter ord på komplekse forandringer, som mennesker gennemlever i kølvandet på store sociale og politiske forandringer, ligesom hun skildrer de personlige tab og skyldfølelsen knyttet dertil. Når People´s udsender romanen nu, giver det god mening. Vi står midt i en tid, hvor mørke kræfter atter popper op. Det er vigtig at blive mindet om fortiden og fascismens følger. 

Romanen vandt Prix Cévennes for bedste europæiske roman i 2007. Den fortjener at blive læst af den nysgerrige læser med interesse for politik, samfundsforhold og menneskelige relationer. 

Katalingaden

Forfatter: Magda Szabo

Oversættelse: Leif Martin Sand

Forlag: People’s

244 sider, paperback

Udgivelsesdato: Den 18. november 2025

Anmelder: Nønne Lønne Votborg