Vi ved, de lyver; de ved, de lyver; de ved, at vi ved, de lyver; vi ved, at de ved, at vi ved, at de lyver; men de lyver stadig.

Den anden roman i Susanne Stauns trilogi om konflikt mellem Rusland og resten af verden. 

Roman er russer, juridisk rådgiver for kulturattacheen på den russiske ambassade i London, 2023. Han kontakter en russisk afhopper der arbejder for MI6 for at høre, om MI6 også kan bruge hans tjenester. Og det kan de. Hos MI6 er man ved at planlægge at befri den politiske aktivist Alexei Navalny fra det topsikrede fængsel, hvor hans politiske modstander, Putin, har anbragt ham.

Roman er med på opgaven, og det viser sig, at han skal arbejde sammen med den tiltrækkende Anya, der også er spion med speciale i honey traps og i øvrigt har særligt talent for effektivt at sætte modstandere ud af spillet. Det er Roman helt med på, omend han er lidt bekymret både over Anyas arbejdsmetoder og hendes kyniske tilgang til jobbet.

I Georgien er tre damer, herunder den tidligere førstedame Sandra, ved at planlægge at befri Georgiens forhenværende præsident Mikheil Saakashvili, der ligger syg, forgiftet og med risiko for fejlbehandling i fængselsafdelingen på et russisk hospital.

Vi følger de to grupper i deres planlægningsprocesser, og de er lange, grundige og ret gennemtænkte, men det betyder naturligvis ikke, at at alt går glat. Hvor mange vagter er der behov for at bedøve, og hvad gør man, hvis selv dem med samme mål modarbejder projektet?

Som i forgængeren ‘Forræderne i Litauen’ er rammen sat i dagens virkelige øst-vest konflikt. De to der skal befries er autentiske, omend den ene er død i 2021, Putin og David Cameron er med i mindre roller, men hvor mange af den slags bortførelser finder sted i virkeligheden? Planlægningen kan godt blive lidt langtrukken, selv om læseren følger hovedpersonerne på skift. Til gengæld er der fart og tempo – og også lidt humor – over selve aktionerne. Der er ikke helt så meget bid i Roman og co. som der er i Fanny Fiske, men iscenesættelsen er fascinerende.

Det er fint, når sprogmennesket Susanne Staun fordansker amerikanske udtryk som ‘no sweat’ og ‘we are on the same page’, men ville russiske spioner ikke bruge de amerikanske udtryk?

Kaosagenterne

Susanne Staun

346 sider

Gyldendal

Udgivet: 12.09.2024

Birte Strandby