Gysere kan opdeles i flere underkategorier. Der er de underholdende – næsten behagelige – gysere. Dem der slutter, når man klapper bogen i eller rulleteksterne begynder at køre over skærmen. Det er for eksempel dem der er publiceret af 2 Feet Entertainment de seneste måneder. Dels Dommerens hus, Bram Stokers mindre kendte noveller, men også Ubuden af Teddy Vork leverer på skræmmefronten.
Så er der de ubehagelige gysere, og dem er der en del af i tiden. For eksempel filmen ‘Smile’, der spiller på alle tænkelige gysereffekter, og også forsøger noget semi-splat, der dog ikke lykkes så godt. Så er der Christian Tafdrups ‘Speak No Evil’, og den er skræmmende, fordi den er direkte ubehagelig. Der er ikke meget splat, men der er nogle indsigter i menneskelig natur, som man helst ikke vil møde, og en sær magtesløshed, der heller ikke er noget rart bekendtskab.
Og så er der virkelighedens gysere som Kannibalen der er uafrystelig på en helt anden måde. Tyskeren Armin Meiwes satte en annonce på internettet, hvori han søgte et frivilligt offer, en der ville spises. Bernd Brandes svarede på annoncen, de korresponderede i et par måneder og arrangerede i 2001 et møde, så Meiwes kunne dræbe og spise Brandes.
Kannibalen er en dialog mellem de to, en påfaldende normal samtale om noget der er sindssygt langt fra normalt. Meiwes ønsker – i romanen – et menneske der altid er ham nær – er i ham, og Brandes vil gerne slagtes, gerne føle smerten. Dialogens projekt er en afklaring af forventninger og måske et forsøg på forklaring.
Brandes og Meiwes har nogle uoverensstemmelser om fremgangsmåde, men bliver enige. Brandes bliver dræbt, og Meiwes parterer ham og fryser ham ned for at spise en bøf ad gangen. I hvert fald indtil politiet banker på.
Både Meiwes og Brandes er rimeligt klare i mælet og diskuterer på intet tidspunkt etik eller normalitet. Mens Meiwas afventer, at Brandes forbløder i badekarret, læser han om Robinson Crusoes møde med Fredag. Fredags følgesvende dræber en mand og æder ham, antageligt for at overtage mandens krigslyst/mod. En slags æreskannibalisme. Er der tale om det her?
Som læser forventer man en slags forklaring, og der kommer også et tilløb til det: Begge de involverede har oplevet en problematisk opvækst. Brandes’ mor begik selvmord, da han var fem år gammel, og Meiwes mor udviklede besynderlige neuroser, efter at hendes mand og anden søn havde forladt hjemmet. Men derfra og til kannibalisme og ønsket om at blive slagtet er alligevel langt.
Meiwes er idømt livsvarigt fængsel. En samtidig videooptagelse afslører samtalen mellem de to, og måske er der tale om en kærlighedshistorie, et besynderligt venskab. Meiwes er ikke mere ensom.
Kannibalen
en kærlighedshistorie
Johannes Lilleøre
117 sider
Gyldendal
Udgivet: 16.03.2023
Birte Strandby
