Hvis man føler trang til at nyde en virkelig heftig krimi, der ikke tager smålige hensyn til eventuelle læseraversioner mod blod og vold, samtidigt med at den kører i højeste gear, så er Kepler altid et godt bud, og Kaninjægeren er en særlig ondartet af slagsen.

I sædvanlig Kepler-stil får vi de første tre chok inden side 40. Det begynder med en ung escortpige på arbejde. Hun tager ud til en mand der er alene, selvom hendes mavefornemmelse fortæller hende, at det burde hun ikke gøre. Her begås det første mord. Det er ret klamt, men det bliver senere overgået af andre mord. Vores mand på jobbet, Joona Linna, der ellers sidder inde for egen kriminalitet, får opgaven med at opklare mordet og de to næste. Sammen med Säpo-kommissær Saga afslører han hurtigt, at det drejer sig om en spree killer:

… a person who commits two or more murders without a cooling-off period; the lack of a cooling-off period marks the difference between a spree killer and a serial killer. (Wikipedia)

Det ene offer er den svenske udenrigsminister, og et andet er den amerikanske viceforsvarsminister. De har gået på samme prestigefyldte skole, men det gælder ikke det tredje offer. Morderens forskellige ritualer i forbindelse med mordene viser, at han i alt har tænkt sig at myrde ti mennesker, og så går den vilde jagt for at afsløre, hvad ofrene har til fælles, så man kan finde motiv og hensigt og forhindre de næste mord.

Mord- og spændingsniveau er højt, tempoet fint, og som det er krimiens fornemste pligt, så åbnes der for emner der kan udsættes for samfundskritik. For eksempel er der en frygtelig scene i en gammel lystbådehavn, hvor menneskesmuglere holder flygtninge skjult. På grund af en fejlbedømmelse fra en terrorhysterisk indsatsstyrke udvikler situationen sig til en slagmark med blodige ofre – og uden en eneste terrorist. En anden kritik går på magtfulde miljøers tilbøjelighed til at dække over egne medlemmer, uanset forbrydelsen. Temaet genkendes fra filmen The Riot Club af Lone Scherfig, hvor forbrydelse og straf ligger milevidt fra hinanden på grund af den kriminelles magt, forbindelser eller penge.

Lars Kepler

Kaninjægeren

Oversat af Andrea Fehlauer

576 sider

Gyldendal

Udgivet: 27.01.2017

Birte Strandby