I forbindelse med kommunale sparerunder har en del folkeskoler landet over måttet lade livet. Nogle gange har det været med væsentlige begrundelser i faldende børnetal, og nogle gange har begrundelserne ikke været helt indlysende. Denne bog handler om kampen for bevarelsen af folkeskolen Rundhøjskolen i Århus og om den forbavsende snørklede vej til en demokratisk proces. Allerede nu handler det om et lille stykke historie, men måske en historie der er god at huske på, når man som politiker skal argumentere for sine beslutninger.

Politikerne beslutter at lukke Rundhøjskolen med begrundelse i besparelser. Det viser sig, at beregningerne er foretaget på forkert grundlag. Således angav den afgørende, men fejlbehæftede rapport fra kommunen antallet af klasselokaler til 28 – mod det korrekte 32 – hvilket gav minuspoints i det anvendte pointsystem. I rapporten stod desuden, at 40 % af de potentielle elever søgte skolen. Det korrekte tal var 61 %. Elevtallet var angivet til 151, mens det rigtige tal var 183.

Vejen mod skolelukningen syntes brolagt med fejl. Eksempelvis var to af de besluttende medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget ansat på skoler, der ville få tilført elever ved Rundhøjskolens lukning. Byrådskontorets jurist afviser sagen, men bogens egen argumentation underbygger påstanden om inhabilitet.

Der er mange forkæmpere for skolen, og der bliver i høj grad slået på skolens sundhedsprogram, ekstra idrætstimer, og på en vellykket integration. Især idrætten falder godt i tråd med den fremtidens skole, som Christiansborg-politikerne hylder. Byrådspolitikerne fortsætter med at holde ørerne lukkede og først i den elvte time, efter 230 høringssvar, anerkender man at argumentationen for skolens lukning var tyndbenet og den mulige besparelse beskeden.

Beskrivelserne er jævnligt meget indforståede, men bogen er et godt eksempel på, hvordan den demokratiske proces ikke bør se ud og kan anbefales nye politikere.

Bine Herold

106 sider

Siesta

Udgivet: 2012