En fortælling om, hvad en kærlighedsgudinde virkeligt fortager sig.

Minoo er 34 år gammel. Ifølge sin familie burde hun for længst have været gift, og ifølge hende selv er der også lidt langt mellem de gode dates. Hendes mor sætter hende op med sin venindes søn på valentinsdag. Det generer Minoo, men hun beslutter sig for at gå med til at møde ham.

I mellemtiden har guderne som sædvanligt set alt, og gudinden Astrild beordres til at løse et lille problem med to unge der ikke kan finde ud af at mødes. Astrild brokker sig, hun havde regnet med ferie, men hverken Cupido, Eros og Amor har kunnet løse opgaven, så hun er nødt til at tage den.

Og det gør hun så. I en sexbutik i Stockholm får hun eftertrykkeligt forenet de to, der mere eller mindre bevidst har sendt signaler til hinanden i lang tid.

Det er en sød, erotisk fortælling om kærlighed og mad. Den er ikke uden lighed med Sylvia Day og E. L. James husmorpornografi, men kortere og mere intens og så naturligvis tilført den ekstra dimension en guddommelig indgriben bidrager med. Og så slutter den med en lille overraskelse, der garanterer en happy ending.

Kærlighedsmiraklet

Simona Ahrnstedt

Oversat af Dorthe Klyvø

80 sider

Flamingo

Udgivet: 30.01.2019

Birte Strandby