Naser og hans lillebror bliver af deres mor sendt fra Eritrea til den saudi-arabiske by, Jeddah, hvor de skal bo hos deres onkel. Det er en mærkelig oplevelse at komme til en by, hvor det kvindelige islæt er reduceret til sorte skygger i gadebilledet. Og det skaber også en noget anderledes sexkultur – for eksempel bliver unge mænd jævnligt erstatning for kvinder, også hos de heteroseksuelle.
Den kærlighedssøgende Naser får en dag et brev fra en ukendt, ung kvinde – et smukt brev fra en af de sorte skygger. Hun ifører sig et par pink sko, han kan nu kende hende fra de andre skygger, når hun går på gaden, og deres forhold udvikles heftigt via den hemmelige og forbudte brevveksling. Omsider mødes de, men det religiøse politi er sjældent langt væk, og det unge forhold er truet.
Det er Romeo og Julie på saudiarabisk: Dybt romantisk i totalt uforstående omgivelser og med fatale følger.
Brogede billeder viser byen Jeddah og mentaliteten. Der er tragik i romanen, men også humor, som da Naser ved et tilfælde går ind i den butik, hvor hans elskede venter på at blive betjent. Det er hans første mulighed for at tale med hende, men det er forbudt, så derfor må han med høj røst sende alle sine ømme ord i hovedet på den noget overrumplede butiksejer.
At Jeddah ikke er Verona men nærmere verden udenfor, fremgår tydeligt, og man kan overveje, hvordan et så mærkeligt fænomen som segregation mellem mænd og kvinder kan overleve. Romanen er gribende som enhver god kærlighedshistorie og lidt sentimental.
Forfatter: Sulaiman Addonia
Oversat af Jette Røssell
240 sider
Politikens Forlag
