Boglig dannelse udfordrer dig til at tænke selv og giver dig den gave at gennemskue idiotien i det, de andre taler om, når de insisterer på at sidde på hele den afgørende sandhed selv. 

I en række tekster med titler fra Langsomhedens lykkelige limbo til Skæbnens tragiske tovtrækkeri … udforskes litteraturens og filosofiens betydning, især i forhold til klassisk dannelse og menneskelig indsigt. Kulturministeren adresseres direkte, hvilket giver teksten en specifik retning og formål: at fremhæve vigtigheden af filosofi og litteratur i nutidens samfund. I en af teksterne Satiren, Seksualiteten og socialismen – satans til treenighed … gennemgås værker af eksempelvis H. C. Ørsted, J.I. Jakobsen, Leif Panduro, O’Connor og Momberg. I en anden Langsomhedens lykkelige limbo… er det Kundera, Russel, Gelsted og Dan Turèll der lægger tekster til analyserne.

Forordet introducerer temaet med en anekdote om Isaac Newton og understreger, hvordan vores forståelse af verden er baseret på tidligere generationers tanker. Det danner en baggrund for at diskutere den intellektuelle og kulturelle arv, vi har fået fra filosoffer og forfattere.

Indledningen dykker dybere ned i filosofiens rolle, sammenligner den med en aldrende slægtning, som nutidens videnskaber ikke længere konsulterer. I teksten beklages, at filosofien er blevet marginaliseret, selvom den har været grundlæggende for udviklingen af videnskaber som logik, biologi, og psykologi. Der er en stærk opfordring til at genopdage filosofien, ikke mindst for dens evne til at fremme etisk og moralsk refleksion.

Teksten udforsker også skønlitteraturens betydning, som præsenteres som en væsentlig del af dannelsen. Den hævder, at litteraturen giver læseren en dybere forståelse af menneskelige skæbner og fremmer empati. Der er et fokus på Aristoteles’ begreber som katharsis og peripeti, og hvordan de kan overføres til forståelsen af moderne litteratur. Det påpeges, at litteratur ikke kun bør oplyse, men også fornøje, og den spiller en vigtig rolle i at udfordre læserens perspektiv og fremme et humanistisk verdenssyn.

I essayet Ungdommens land er der kort beretninerg om Camus, Ejersbo, Pontoppidan og Rifbjerg og et indblik i nogle af deres romaner – digte i tilfældet Rifbjerg. Som angivet i overskriften handler det om at være ung, og det er indlevende formidlet. Måske kunne en sammenligning mellem forfatternes forhold til det at være ung have hjulpet læseren lidt på vej. Som det er, er læseren nødt til selv at foretage sammenligninger. Det er fint, men overordnet bliver læsningen en krævende proces, og det er generelt problemet. at den entusiastiske, lidt springende litteratur- og filosofiformidling bliver vanskelig at kapere. Samtidigt er der nogle steder overforklaring, for eksempel: Stella Nova = ny stjerne. Det er til gengæld irriterende. Og hvem er målgruppen? Lige præcis teksten om Rifbjerg er i øvrigt af ældre dato, da Rifbjerg er omtalt som nulevende.

Generelt er teksterne skrevet i en højstemt og formel tone, passende for en akademisk diskussion. Der er mange referencer til klassiske filosoffer og litterære værker, og det giver teksten en informationsrig og autoritativ karakter. Samtidig er der en personlig og let provokerende tone i henvendelsen til kulturministeren, og det gør teksten levende og engagerende.

Der er en omfattende analyse af både filosofi og litteratur, og læseren vil måske opfange samme dybe forståelse for emnet som forfatteren. Forfatterens egen begejstring er til at tage og føle på, og det er vanskeligt at finde noget mere engagerende, når man læser. Med den direkte henvendelse til kulturministeren lykkes det at forbinde de klassiske ideer med moderne problemstillinger. Til gengæld er teksten tung og kompleks, hvis man ikke i forvejen har indgående kendskab til forfatterne. Ejersbo, Pontoppidan og Panduro kender de fleste danskere over en vis alder, men hvordan med Nietzsche, Voltaire, Goethe eller de gamle grækere? Kunne moderne tekster bedre have illustreret de filosofiske begreber i praksis?

Samlet set er teksten en ambitiøs og tankevækkende introduktion til en diskussion om litteraturens og filosofiens rolle i dannelsen af et bedre menneskeliv. Den er rig på kulturelle og filosofiske referencer og formidler en stærk opfordring til at værdsætte og genopdage værdien af klassisk dannelse i en moderne kontekst.

Kære Kulturminister, må jeg bede om din opmærksomhed?

Michael Pedersen

495 sider

mellemgaard

Udgivet: april 2024

Birte Strandby