Birgitte Jørkov har skrevet en interessant historisk roman om Sofies liv som lensmandsfrue i Bergen. Romanen er fiktion, men udgangspunktet er breve som Anne Rudsdatter skrev til sin datter Sofie i 1529-33. Brevene findes i rigsarkivet.
Romanen begynder, da Sofie ankommer med skib til Bergen med sine to yngste børn. Hendes mand, Eske, er blevet lensmand på Bergenhus og er allerede i Bergen. Sine fire andre børn har Sofie efterladt hos sin mor i Skåne.
Som lensmandsfrue går Sofie ind til hårdt arbejde og mange pligter. Hun får hjælp, men hendes ansvar er omfattende, og hun påtager hun sig også at hjælpe de spedalske i området med mad og garn. Hun elsker sin mand, og deres ægteskab er godt, men de har begge travlt, og der kommer mange problemer udefra. Sofies far dør, og hendes mor beder dem om at komme hjem til hende. Det er vanskeligt for hende at klare arbejde og regnskaber alene, og hun har et ønske om at være med, når Sofie føder sit næste barn. Desuden er der altid trusler fra mennesker der står klar til at tilrane sig magt eller værdier. Den upopulære Christian den 2. er også en trussel. Han har stadigt magt og midler, og hvis han bliver konge i Norge, er det slut for Eske og Sofie, men den ubeslutsomme Christian – med det midlertidige tilnavn ‘den afsatte’ – når aldrig helt til Bergen.
Det er en fin beretning om tilværelsen i 1530, og Sofie er en sympatisk hovedperson. Det er let at dele hendes bekymringer for de mange børn, og som nutidsmenneske kan man undre sig over traditionen med at sende sine små børn væk og lade dem opdrage af bedsteforældre eller andre slægtninge. Ligeså er Sofies glæde ved et bræt uden splinter på dasset ukendt men fuldt forståelig.
Som Thit Jensen lod sin Valdemar Atterdag kloge sig på både pædagogik og amning, så har Jørkov gjort Eske til fortaler for at bruge grønsagerne i maden til menneskene og ikke kun til dyreføde. Han plukker, renser og hakker selv. Hvorfra kommer mon disse fremsynede mænd hos kvindelige forfattere?
Kære datter, du må vide
Birgitte Jørkov
263 sider
Demeter
Udgivet: 2018
Birte Strandby
Eskes grønne virksomhed er kildebelagt! Også hans snapse!
Kommentar til anmeldelsen fra forfatteren:
Kære Birthe Strandby
Jeg er ved at forberede endnu en udgivelse og jagtede en oplysning – som jeg ikke fandt. Derimod faldt jeg over din anmeldelse af ‘Kære datter, du må vide’ (Tusinde tak for en god læsning).
Men dit sidste afsnit gav mig lyst til at give dig et svar.
Du skrev:
Som Thit Jensen lod sin Valdemar Atterdag kloge sig på både pædagogik og amning, så har Jørkov gjort Eske til fortaler for at bruge grønsagerne i maden til menneskene og ikke kun til dyreføde. Han plukker, renser og hakker selv. Hvorfra kommer mon disse fremsynede mænd hos kvindelige forfattere?
Jeg kan ikke svare for Thit Jensen, men jeg kan svare for mig selv.
Eske Bille, lensmand på Bergenhus og i øvrigt en stor og betydningsfuld mand i samtiden, var optaget af friske grøntsager i maden. han kreerede en opskrift på grøn grød! Det er altså ikke noget jeg har fundet på – dertil er min fantasi for beskeden.
Eske Bille fejres også i dag som foregangsmand for indførelse af snapsen i Norge. Vi ved at han lavede en urtesnaps som han sendte til ærkebiskoppen i Trondhjem på et tidspunkt hvor der var en alvorlig konflikt under opsejling, Eske var også en dreven diplomat.
Der er historiske kilder til det hele, men desværre har jeg i dag glemt hvor jeg fandt dem. De står et sted i mine noter, jeg husker bare ikke lig hvor jeg har arkiveret dem.
Når jeg har fået skrevet noget nogenlunde fornuftigt sammen om min kommende roman, ‘Hofmesterinden’ om fru Anne Meinstrup, godsejer, kongelig lensmand, hofmesterinde, enlig mor, landsforvist, myrdet på torvet i Ringsted 1535, vil jeg kontakte dig.
med venlig hilsen
Birgitte Jørkov