Jerusalem 1959

Shmuel er studerende, i gang med at skrive speciale om jødernes syn på Jesus, da hans kæreste slår op for at gifte sig med en tidligere flamme. Samtidigt går Shmuels far konkurs med sin forretning og kan ikke længere finansiere Shmuels studier. Det får Shmuel til at droppe ud og melde sig som samtalepartner for den invalide Gershom Wald mod i hans hjem at få kost, logi og en beskeden løn. I huset bor også Atalja, som Shmuel øjeblikkeligt tiltrækkes af.

Atalja er tyve år ældre end Shmuel og angiveligt ikke interesseret i folk med følelser, men røres alligevel af hans sårbarhed og klodsethed:

Du er som en hulemand med en sjæl, der er så udsat som et armbåndsur uden glas.

Samtalerne med Wald får Shmuel til at overveje, om Judas virkelig var den der elskede Jesus mest, den eneste rigtige troende, og derfor den der begår selvmord, da Jesus ikke reddes fra korset af sin guddommelighed.

Efterhånden går det op for Shmuel hvilken tragedie der binder Wald og Atalja sammen i den daglige, indarbejdede tålelighed. Med til tragedien hører at Walds søn kæmpede for staten Israel, og at Ataljas far var en af de få jøder, der ikke ønskede en israelsk stat plantet af vestlige kolonimagter. Måske var han også en slags Judas.

Romanen udvikler sig med Shmuels forelskelse og spørgsmålet om Judas og præges også af billedet af Jerusalem og af jøderne:

… et folk som i årtusinder har kendt bøgernes magt, bønnernes magt, buddenes magt, studiernes og læringens magt … men som kun kendte magtens magt fra slagene på ryggen.

Oz er en stor fortæller og ikke uden humoristisk sans i sit blik på unge, idealistiske Shmuel der har været engageret medlem af Foreningen til Socialistisk Fornyelse. Foreningen blev opløst da fire af de seks medlemmer meldte sig ud grundet splittelse over arven efter Stalin.

Amos Oz

Judas

Oversat af Hanne Friis

296 sider

Gyldendal

Udgivet: 17.10.2017

Birte Strandby