I fire 25-siders gennemillustrerede bøger får vi historien om Jeppe på fodboldbanen, indlevende fortalt med fremstilling af hat-trick, finter og fede scoringer.

1. Jeppe scorer hat-trick

Lix 5/Lettal 14

Letlæsningsbog om Jeppe og hans fodboldhold. Med stor beslutsomhed og entusiasme går Jeppe ind i kampen mod Lysbæk. Han begår en enkelt fejl, men får rettet op på den og leverer alle tre mål mod modstanderne, der kun får et mål. Den lille bog har kun meget får ord på mere end fem bogstaver, sætningerne er korte, og de enkle tegninger af den heftige kamp understøtter fint det tempo og den energi, der præger kampen. Både Jeppes egne overvejelser om det at dumme sig og om at score såvel som selve kampen er udmærket læsning.

2. Jeppe laver en tunnel

Lix 5/Lettal 15

Jeppe kan en smart finte, og Mark vil også gerne lære at bruge den. Jeppe forsøger flere gange i løbet af den næste kamp, de spiller, og på et tidspunkt lykkes det, men træneren er ikke helt tilfreds med, at Jeppe bruger tiden på at øve finter i stedet for at koncentrere sig om kampen. Heldigvis er Jeppe på et niveau, så han stadigt kan bidrage til kampen – og han scorer.

3. Jeppes nye finte

Lix 5/Lettal 13

I denne bog er der ingen kampe men masser af træning. Mark og Jeppe har øvet en finte, og beslutter at afprøve den til træningen. Det går ikke lige godt hele tiden, og Mark sætter sig brat, mens Jeppe brænder et målskud. Men naturligvis lykkes det til sidst.

Træningen er ikke helt så spændende som kampene, og tempoet er også lidt langsommere. Men der er stadig handling nok, til at man får læst sig frem til slutningen.

4. Jeppe til ude-kamp

Lix 5/Lettal 15

Jeppe har sin bror med til udekamp, og broren Emil har en fodboldtrøje magen til Jeppes med ti-tallet, der er Jeppes lykketal. Det viser sig at være heldigt, for da de kommer frem til Søby, hvor de skal spille, viser det sig, at Jeppe har glemt sin trøje, og så kan han ikke være med. Men Emil låner ham sin trøje. Og så går kampen naturligvis godt alligevel, selvom Jeppe bruger en del tid på at hive ned i trøjen, der er for lille.

Så meget for fodbold. Illustrationerne bruger i stort omfang grønt – grønt som græsplæner og fodboldbaner, og drengenes trøjer er lilla. Det kan være svært at formidle en fodboldkamp, men det lykkes meget godt her, og hvis fodbold er en interesse, så er det udmærket og underholdende læsning.

Jeppe scorer hat-trick

Jørn Jensen

Illustreret af Michael Pedersen

25 sider

Forlaget Elysion

Udgivet: 2016

Lix 5/Lettal 14

Birte Strandby