Ida Jessen om Sigrid Undset
Den ene forfatter skriver en biografi om den anden. Den skrivende er vores Ida Jessen (1964) – den skildrede er norske (danske) Sigrid Undset (1882-1949).
Det er der i bogen “Jeg vil!” kommet litteratur ud af. Det er ikke en traditionel biografi med ret op og ned skildring af et liv og en gerning. Men en historie skrevet af en kvinde, der også indimellem det helt faktuelle gør sig sine egne formodninger om sin medsøster og kollega. Således da Undset i 1920’erne konverterede til den katolske tro. Ida Jessen spekulerer over, om det har givet Sigrid Undset mulighed for tilgivelse for sine synder.
Måske især overfor den kvinde, Ragna, hvis mand,maleren Anders Svarstad, Sigrid blev stormende forelsket i – og havde samkvem med inden Ragna og Anders blev skilt. Ægteskabet mellem kunstneren og forfatteren betød at hans tre børn blev fjernet fra deres moder, Ragna.
Sigrid Undset blev født i Kalundborg af en dansk moder og en norsk fader. Hun havde to søstre. Familien flyttede til Kristiania (Oslo), hvor faderen døde, og mor og børn levede i fattigdom. Som helt ung arbejdede Sigrid på et kontor i 10 år – og forsørgede familien.
Titlen “Jeg vil!” hentyder til, at hun ville være forfatter og arbejde målrettet herimod. Hun debuterede i 1907 med romanen Fru Marta Oulie, der vakte forargelse, da den handlede om utroskab.
Med maleren Svarstad fik hun tre børn. På et tidpunkt tager hun sig af alle seks børn. Hele dagen passer hun børn – om natten skriver hun. Et slidsomt arbejde. Manden er så fraværende som han overhovedet kan blive – han rejser uafladeligt til Rom eller Paris. Det hele hviler på Sigrid…
I 1919 drager hun udmattet til Lillehammer med sine egne børn, hvoraf datteren er svært handicappet. Med en jernvilje rejser hun sig som forfatter og deltager i samfundsdebatten.
Da hovedværket Kristin Lavransdatter udkommer i tre bind 1920-1922, er hendes navn for alvor slået fast.
I 1928 får hun som den tredje kvinde Nobels litteraturpris.
Den tager hun med ophøjet ro. Pengene og indtægterne fra bøgerne bruger hun til andre. Ingen går forgæves til Sigrid Undset. Nobelguldmedajlen sælger hun til fordel og hjælpen til Finlandshjælpen.
Under den tyske besættelse af Norge opholder Sigrid Undset sig i USA, hvor hun taler sit fædrelands sag. Hendes søn, Anders, falder i kampene i Norge, inden overgivelsen og den elskede datter Mosse er død som 24-årig. Kun sønnen Hans overlever sin moder. De er ikke på talefod, da hun vender hjem til Norge i 1945. I 1949 dør hun efter hvad venner tror er en hjerneblødning, men som læger konstatere simpelthen er slitage. Sigrid Undset ville det hele ….
Jeg vil!
En forfatters portræt af Sigrid Undset
Forfatter Ida Jessen
319 sider, udkom 2024
Gyldendal
Anmelder Bjarne Gregersen
