Oliver bor sammen med sin mor. Der har også været en lillesøster, men hun er forsvundet. Olivers mor har en veninde, som hun taler meget med. Oliver hænger ud med Mal og Glen og ryger en joint med jævne mellemrum. Med Glen som fortrop deltager Oliver i et voldeligt overfald. Det fører ad besynderlige veje til en forelskelse, som Oliver i øvrigt behandler råddent.

Olivers mor er i gang med et projekt med at efterlyse sin datter, og nabolagets ambitiøse kioskejer Hamid er i gang med at udvikle sin forretning. Både projekt barn-efterlyses og Hamids forretningsudvikling er påfaldende sære projekter.

Fortælletempoet er roligt, og vi følger den lille dysfunktionelle familie i skænderierne om, hvem der skal hente smøger og de evige replikskifter, der finder sted når Oliver siger, at han går ud, og Olivers mor spørger, hvad han skal.

Hverdagen kører på repeat, og det varer lidt, før læseren opfatter den stilfærdige desperation, der er lige ved at tage livet af både mor og søn. Olivers mor er bistandsklient. Hendes sagsbehandler er systemets mand, og Olivers mor vil gå meget langt for at bevise, at hun har ret. Hun går ofte for langt i sin omgang med medmenneskenes tålmodighed, og til sidst finder vi ud af hvorfor.

Det langsomme fortælletempo, den underspillede stil og karakterer der er lige ved at gå i stykker kan man også finde i Anita Krumbachs Et mærkeligt skib, og romanen er som den dybt rørende.

Oliver og Hamid står bare ved siden af hinanden og lader tiden gå. Den har de begge to rigeligt af.

Jacob Riewe

Jeg hader, når nogen fløjter

250 sider

Høst & Søn

Udgivet: 2017

Birte Strandby