Jeb Skull er endier, det vil sige omvandrende kunsthåndværker. Han lever af at sælge sin kunst, og så er bryder han sig ikke om mennesker, så han vandrer altid alene. Hans trang til ensomhed sender ham ind i Den Sorte Skov. Den første nat sover han på en gammel gravplads, og der angribes han af et lig.
En troldkvinde redder ham og giver ham en modgift der kan forhindre, at han selv bliver sådan en ligæderzombie. I hans nye tilstand af næsten-lig har han også fået nye kræfter og evner. Han kan for eksempel se, hvordan folk vil dø, og det er en viden, han har det lidt svært med, især da den går ud over en smuk pige og hendes far.
Der er død og mord og klamme syner omkring Jeb Skull, men selv er han relativt heldig og slipper fra meget med livet i behold omend ikke ganske uden skader.
Jeb er jeg-fortæller og god til at videregive sin sære tilstand – fra både før og efter forvandlingen til semi-zombie:
Lugten af fordærv og en kirkegårds stilhed beroligede mig simpelthen.
En lille sjov ting er den første landsby han møder, hvor indbyggerne er enige om, at man kan ikke komme ud af Den Sorte Skov, den bliver ved og ved …
Sproget har på sine steder nogle vanskeligheder, eksempelvis forkert anvendte ord: jeg pønsede på, at teltpladsen hverken var helt eller halvt fuldt
Til gengæld er der nogle forrygende og let foruroligende metaforer:
… Et skrig som kun et mandsvæsen kan udstøde, når det bliver kastreret med tænderne.
Jonas Wilmann
Jeb Skulls makabre eventyr
219 sider
KAOs
Udgivet: 2017
Birte Strandby
